HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Skydninger uden fjendtlige Formaal i og ved København

203

delse, og selve Batteriet fik en Omdannelse, synes det, 1703 og 1765. 1756 befaledes, at Artillerikorpset aarlig skulde ekserceres i Skydning med Kanoner og Bombe­ kastning. Som det synes, skulde der dog hver Gang be­ vilges den fornødne Ammunition. 1794 forøgedes Ekser­ cerpladsen med en Gaards Jorder i Sundbyvester, ogsaa for at udvide Skydebanen. Folkene i denne By fik 1799 tillagt en Del af Sundbyøster Oredrev, og skønt det viste sig, at de ved at indhegne denne Del var gaaet Skyde­ banen 70 til 80 Alen for nær, fik de dog Ret til at be­ holde Græsningen ogsaa paa den afstaaede Gaards Jor­ der. Allerede 1784 var det blevet paalagt Beboerne paa Amager at aflevere mod Godtgørelse de Kugler, som de samlede op. Det viste sig ved en Undersøgelse, at de havde gjort dette, og at der ikke hos dem fandtes Kug­ ler undtagen dem, som enkelte Beboere fra ældgammel Tid havde staaende oven paa Hjørnerne af deres Skor­ stene. Især i det 19. Aarhundrede foregik her mange Skyd­ ninger og Øvelser i Belejringsarbejder udenfor Batteriet, medens Feltartilleriets Skydeøvelser foregik paa selve Fælleden. Der anlagdes saaledes 1827 og følgende Aar et stort Værk Frederiksgave med 4 Halvmaaner, hvilket Værk man mente endog kunde have Betydning for Kø­ benhavns Forsvar. Dette frafaldt man dog snart, og der blev givet Befaling til at underminere alle dets 4 Ba­ stioner. Især 1829 foretoges der store Øvelser ved dette Værk, og i 1830 Øvelser i Batteribygning i sand Størrelse til Instruktion for Prins Frederik (den senere Frederik VII). Ogsaa ved Øvelserne i Artilleriets Skydekursus, der kom i Gang ca. 1871, men atter ophørte efter en Del Aars Forløb, spillede Gøttgens Batteri, der i den Tid kaldtes og endnu kaldes det faste Batteri, en betydelig Rolle1). 9 I Aarene m ellem om trent 1820 og 1836 afbræ ndte A rtilleriet