HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5
Skydninger uden fjendtlige Formaal i og ved København
191
udtaltes, at ingen uden de kongelige maatte ride eller køre paa Volden, og at de højeststaaende militære ind til Oberster, disse medregnede, samt Ingeniør- og Forti fikationsbetjente maatte færdes der tilfods. 1788 til lades det Artilleriofficerer at gaa paa Volden. Desuden var Portene lukkede om Natten, og endog Posten fik ikke Lov til at komme ind, førend Opluk ningstiden indtraf. Yderligere blev der den 3. Juni 1667 udskrevet Skat til Voldenes Forbedring1). Ordenen var dog ikke bedre, end at der endnu 1776 maatte udstedes Befaling til, at løsgaaende Kreaturer skulde optages. Voldene havde dog, ogsaa før den Tid, ikke hen ligget ubevogtede. Allerede 1567 tales der om Vægtere, som skulde antages til at bevogte Voldene. 1620 siges, at der paa disse holdtes hver Nat 4 og hver Dag lige ledes 4 Vægtere, og 1627, at der hver Dag og Nat var 12 Vægtere, som brugtes i samme Øjemed. Efter 1660 synes Bevogtningen ganske betroet til Soldater af Bor gerskabet og af Garnisonen, de sidste ved Krudttaarnene. Det krigerske Udseende, som Voldene saaledes havde, især ved Opstillingen af skudfærdige Kanoner, vedligeholdt sig til henimod Slutningen af det 18. Aar- hundrede. Efterhaanden som Tiden gik, forandrede For holdene sig. Det blev tilladt almindelige civile Personer at spasere, men ikke at køre og ride, paa Volden, og der blev bygget Konsumtionsbetjenthuse ved Møllerne, som da fandtes omtrent paa alle Bastioner. 1781 næv nes, at, da Affutagerne raadnede ved at henstaa util- dækkede, blev de tagne bort, og Kanonerne lagte ned paa Jorden paa Klodser. Dette forhindrede dog ikke, at de ogsaa, om de end var saaledes anbragte, kunde bruges til Salut. Det be*) D er gjord es ogsaa noget for at forb ed re deres Udseende. 1694 befaledes, at T ræ er fra K ronens Skove skulde afgives til K astellets Beplantning.
Made with FlippingBook