HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

182

Grundtvig paa Store Tuborg

sen skulde finde Sted den 11., og flere Hundrede Mænd og Kvinder havde indfundet sig paa St. Tuborg. Der blev afsunget Salmer og talt af Præsterne P. A. Fenger og P. Rørdam, og mange af Følget fulgte med til Fods ind til Kirken. Blandt dem, som bar Kisten ud fra St. Tuborg, var de 3 Nordmænd Viggo Ullmann, siden Højskoleforstander og Amtmand; A. M. St. Arctander, siden Højskoleforstander; og O. Lindemann, siden Præst i Rigshospitalet i Kristiania. B j ø r n s t j e r n e B j ø r n s o n var ikke med i Hjem­ met, men besøgte vistnok senere St. Tuborg. Den nor­ ske Digter havde som bekendt sluttet sig til Kredsen, der samledes om Grundtvig i Vartov, og kom meget til Gudstjenesten der, et af hans Børn blev døbt af Grundt­ vig. Han talte ogsaa ved Grundtvigs Jordfæstelse i Familiebegravelsen ved Gamle Køgegaard og skrev til Vennemødet Dagen efter sin Sang: »Ligesom Vølven i Nordfolkets Gry«. En forhenværende norsk Stortingsmand P. C h r. B j ø r n sg a a r d udgav 1911 i Risør i Norge en lille Bog, som han kalder: »Spredte Minder«. Heri skildrer han ogsaa: »En mindeværdig Danmarkstur«. Bjørnsgaard besøgte paa denne Rejse blandt andre C. Ploug og for­ tæller derpaa om sit Besøg hos Grundtvig paa St. Tu ­ borg i Sommeren 1868: »Den næste danske Mand, jeg søgte, var N. F. S. Grundt­ vig, dengang 85 Aar gammel. Han boede paa Tuborg ved Strandvejen med henrivende Udsigt fra Villaen over Sundet og Hveen med den skaanske Kyst i Fjernsyn. Hans Kone, født Komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs, forstod paa en .udmærket Maade at hygge om den gamle Bisp, hvis interesse og Hjærte det lykkedes mig at vinde; jeg stoppede hans Pibe, lavede hans Sukkervand og læste højt for ham, og Fru Grundtvig sagde, at han spurgte efter og savnede mig, naar nogen Dag forløb, jeg ikke var paa Tuborg. Som Regel tilbragte jeg Søndagen hos Grundtvigs. I dette Hus vankede Mænd af alle Klasser: