HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

178

Grundtvig paa Store Tuborg

Grundtvigs nærmeste Præstevenner kom ofte til ham paa St. Tuborg og desuden mange tilrejsende Præster. Hyppigt kom saaledes Pastor P. A. F e n g e r og dennes Kapellan Kr. Ma d s e n , som efter Køsters Død hjalp ved Udgivelsen af Sangværket. Til Madsen udleverede Grundtvig hen imod 400 utrykte Salmer, som de tildels gennemgik sammen, og som siden blev udgivne. Ogsaa H o s t r u p kom paa St. Tuborg, og ved et Middagsselskab derude udbragte han en Skaal for »den gamle Nattergal i Bøgelunden«, som Grundtvig besvarede med en Skaal for »den unge Nattergal«. P. L a r s e n S k r æ p p e n b o r g fik rejst en Sten for J. C. Lindberg i Skibelund Krat, men havde ikke saa faa Bryderier, før det lykkedes ham. Ved et Selskab hos P. A. Fenger paa Kristianshavn, hvor Vi l h. B i r k e ­ d a l var tilstede, maatte Skræppenborg døje forskellige Drillerier fra Birkedals Side for denne Stens Skyld. Han gik saa nogle Dage efter ud til Niels Lindberg paa St. Tuborg og bad ham gaa med sig ind til Grundtvig. Denne skulde forfatte Inskriptionen paa Stenen og paa den Maaae faa Part med i den, for at Birkedals Drille­ rier, som Skræppenborg var meget altereret over, kunde forstumme. Skræppenborg bad Grundtvig ikke at gøre Inskriptionen for lang af Hensyn til det bekostelige ved at faa Ordene huggede i Stenen. Grundtvig lænede sig saa et Øjeblik tilbage i sin Stol og blev strax inspire­ ret. »Skriv saadan,« sagde han: »Han spredte Lys paa Livets Vej!« »Nej,« sagde Skræppenborg, »det kan sæt­ tes over Jer selv!« Grundtvig lænede sig atter tilbage og sagde: »Guds og Folkets Mand!« og saaledes blev det. Foruden Gæsterne fra de norske Højskoler kom ad­ skillige andre Nordmænd til Grundtvig. Den førnævnte H a n s B r u n beskriver Livet i Hjemmet saaledes: »Det var hyggeligt, opbyggeligt og — hvorfor ikke — rigtig