HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

176

Grundtvig paa Store Tuborg

Interesser end just stadig Læsning. Det gik heller ikke godt for ham, da han første Gang skulde op til Stu- denterexamen, og han fik den ikke. Hverken Lindberg eller Frederik Lange havde meget Mod paa at meddele Faderen Udfaldet, men de maatte jo gøre det. De sagde ham saa, at Frederik var faldet igennem. »Naa, det kunde man ogsaa i min Tid,« svarede Grundtvig og intet videre. Grundtvigs Hjem laa jo ret fjærnt fra Byen, naar man tænker paa, at man den Gang savnede de Sam­ færdselsmidler, som vi nu har ud ad Strandvejen; men alligevel kom der mange Mennesker i Hjemmet, og Grundtvig vilde i sine ældre Dage gerne se Mennesker hos sig, ogsaa ved sit Bord. Det var disse mange Be­ søgende, som gav det daglige Liv derude sit usædvan­ lige Præg. Ved Jagtvejen laa Marielyst, Grundtvigs Højskole, hvor han ofte kom og samlede om sig store Skarer. Ved Aabningen af Pigeskolen i Maj 1868 talte han tillige med Forstander C. Grove og B j ø r n s t j e r n e B j ø r n s on. Forstanderne ved de andre af Landets Høj­ skoler søgte ud til ham for at hente Raad og Vejled­ ning, saaledes K r i s t e n Ko l d , Lu d v . S c h r ø d e r , N u t z h o r n , E r n s t T r i e r osv. St. Tuborg har ogsaa i Højskolens Historie spillet sin Rolle, og fra dette Sted er mange af de Tanker og Ideer fløjne ud, som senere er virkeliggjort i Højskolebevægelsen. Var der saa en Del Mennesker samlet hos og om Grundtvig om Afte­ nen, sang de folkelige og kristelige Sange, og flere af de Sange, som lød derude, vandrede senere Landet rundt. Før Grundlovskampens Afslutning 1866 var Grundtvig kommen i nær Forbindelse med flere Politi­ kere, med hvem han delte Anskuelse, og disse besøgte ham ogsaa siden paa St. Tuborg og forhandlede med ham om politiske Spørgsmaal. So f u s Hø g s b r o var jo