HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5
106
Badere og' bartskærer
hørte et måltid mad med behørigt øl; thi badstuerne var tillige en slags beværtninger og forlystelsessteder; på gamle tyske træsnit ser man mænd og kvinder parvis siddende i et fælles badekar med et brædt over som bord, hvorpå det bugner med mad og drikkevarer, og bagved dem står lutspillere og synger *). At dette fri samliv mellem kønnene måtte føre stor usædelighed med sig, er forståeligt, og da så mod middel alderens slutning syfilis med rivende hurtighed sydfra bredte sig over hele Europa, mærkedes snart, at det sær ligt var badstuerne, der blev arnestederne for smittens udbredelse, og da sygdommen nåede norden, fik herved de offentlige badstuer deres dødsstød. I sit mærkelige, om dyb humanitet og vidt fremsyn vidnende skrift fra 1527 om »Hvorledes kranke, mislige, såre arme og fattige Mennesker skulle trakteres og be sørges« siger Poul Helgesen, at hvad skade der i nogle år er kommet af, at alle mennesker bader i een badstue, har vi alle set og kan det nu dagligt begræde, dog er det nu for silde med mange; derfor burde der være adskillige badstuer, så at syge og karske ikke bader til hobe udi eet hus; og hvor det ikke sker, der kommer en hel menighed udi skade og fare. Ganske overensstemmende hermed siger den noget yngre biskop Peder Palladius 1556 i sit skrift »Den lep- pede og forkludede Hosedjævel«, at den tid, franzøske løsagtige noder og fagter i klæder og sæder blev indførte her i riget, da kom de pokker derfra ind i riget med og hænger endnu fuld h a rt ved; og det var i min barndoms tid, hvorfor man måtte ødelægge almindelige badstuer allevegne, som den badstue i min fødeby Ribe, var endnu aldrig optagen siden, det jeg kan få at vide, alligevel at 0 Endnu så sent som i 1752 indeholder forslaget til en ny dansk medicinalordning en udtrykkelig bestemmelse om, at haderne skal indrette deres badstuer således, at hvert køn kan være for sig.
Made with FlippingBook