HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5
r
102
Badere og bartskærer
men efterhånden som benyttelsen aftog, blev det nødven digt at indskrænke badedagenes antal til onsdag og lørdag. Baderne hørte fra først af ligesom adskillige andre håndværkere til de »uærlige«; men 1406 gav kejser Wen zel, efter sigende fordi han 1393 var blevet reddet fra fangenskab af .en badepige, dem brev på, at deres hånd værk var rent og ærligt, og samtidigt fik de et eget våben: på gylden grund et blåt bånd, i hvis midte en papegøje [o: isfugl]. Men ligesom senere med skarpretterne lyk kedes det først langsomt, i alt fald på adskillige steder, at skaffe denne forordning gyldighed; endnu i 1652 måtte således rådet i Hamburg på opfordring af baderamtet attestere, at baderne og deres børn havde adgang til alle ærlige håndværk, lav og amter. Allerede tidligt var der i tyske byer blevet givet regler for badernæringen, hvad der aldrig skete i Danmark; således i Wien 1461, i Regensburg 1476, i Lübeck 1530, og i en del byer dannede baderne ligesom bartskærerne et lav og fik udstedt lavsskråer, hvad der heller aldrig skete i Danmark; men dette hindrede ikke, at der jævn ligt var skarpe sammenstød mellem disse to til dels side ordnede håndværkere — thi som sådanne betragtedes begge parter —, der førte til langvarige stridigheder, i Lübeck således til en proces, der varede fra 1603 til 1694, da den endelig afsluttedes ved rigskamret i Speyer efter at have kostet store summer. Om en del af disse stri digheder vil de danske aktstykker, som senere skal med deles, give oplysninger, idet baderne påberåbte sig dem; men da der som sagt i Danmark ingen regler fandtes, lod de fremmede bestemmelser sig ikke anvende på dan ske forhold. I det hele foreligger der hidtil ikke nøjere oplysninger om hadernes forhold i ældre tid i Danmark, men de har vel været nogenlunde de samme som i Tyskland, hvorfra mange af dem indkom. Hvad der taler for, at baderne
Made with FlippingBook