HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

92

Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.

(d’Estandau), beder 0111 at maatte faa Adgang, paa det han ved at spadsere der kan faa nogen Motion til at erlange hans Helbred«. Han fik Tilladelsen, »dog uden nogen Consequenee« (Rpr. 19A 1756). Begravelsesomkostningerne var, som paa de andre Assistenskirkegaarde, kun smaa. I 1755 fastsattes de saaledes: For fattige Ligs Grave at grave og tilkaste 24 Sk. om Sommeren og 2 Mk. om Vintrene og 12 Sk. for Ligbaaren at bringe til Lighuset — der har altsaa været et saadant — og tilbage igen, men for Lig, der faar Kiste Ira Konventhuset, betales slet intet (Kpb. 3%). Monumenter og Prydelser har der sikkert ikke været, højst nogle smaa flade Sten, saakaldte »Fliser«, paa de lave, tarvelige Gravtuer1). Der har ikke været noget, der kunde bringe samvittighedsløse Personer i Fristelse. Og dog har jeg truffet paa et Gravrøveri, men det var rigtignok ikke uædle Motiver, der drev Gerningsmanden. I 1748 blev der nemlig anlagt Sag mod en Barbersvend Jakob Borck, der havde praktiseret sig ind paa Kirke- gaarden og ved Hjælp af en gammel Soldat fra Citadellet, der undertiden arbejdede hos Thune, havde gravet et Lig op og havde villet friste en Hyrekusk til at bringe det hen til Madam Thomsen Barbersenke, hvor Svenden kondi­ tionerede ; men Kusken havde tvunget dem til at lægge Liget ned i Graven igen. Da Svenden imidlertid i sin Ansøgning til Kongen om at faa Straffen eftergivet for­ klarede, at han alene havde taget Liget for at exercere sin Profession og ikke havde tænkt at begaa nogen ]) Den eneste Ligsten, jeg bar fundet omtalt, blev lagt af Hans Hansen Berrig (Berg?) 1756 over lians Forældre, hvorfor ban betalte Kirken 2 Rd.; siden overlod han Stenen til sin Svoger, Brændevinskarl Chr. Schmidt, og da Kirkegaarden nedlagdes, fik ban Lov til at lægge den paa den nye Assistenskirkegaard over sit Barns Grav for de næste 15 Aar, hvorfor der var betalt (»Nicolai Kirkes holdende Bog over Ligstenene«, Raadstueark.).