HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

85

Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.

at Nicolai Kirke købte Ejendommen 3. Septbr. 1711; Skødet (af 17. Septbr.) er omtrent enslydende med Skø­ det af 1697 og betegner stadig Ejendommen som Spil- og Frugthave (Pk.). Købesummen var 2600 Rd. danske Kroner, og Ivirkegaarden, om hvis Indvielse man intet ved, da Kirkebogen er gaaet tabt, kostede med Ind­ retning i alt 2715 Rd. 2 Mk. (Ivpb. 1720—22, p. 52). Ved Anlæggelsen var den den største af alle Assistens- kirkegaardene, knap en halv Td. Ld. (6676 □ Al.), men senere frasolgtes noget af Grunden, som vi skal se, saa at den 1760 var benved l/s Td. (4349 □ Al.). Hvor sparsomt end Efterretningerne om Ivirkegaar- den flyder gennem Raadstueprotokollerne — Kirkebogen giver som sagt intet, den første Begravelsesbog, der er bevaret, begynder 1767 —, faar man dog et temmelig tydeligt Billede af, hvor forsømt og vanrøgtet den var. . Myndighederne havde liden Interesse for den og saa fol­ det meste gennem Fingre med Uordnerne; de Smaafolk, der havde Grave der, havde ikke meget at skulle have sagt, og Naboerne betragtede den som Fælleseje og be­ nyttede den % som Tørre-, Losse- og Oplagsplads — og som Lysthave, hvor underligt det end lyder. Den havde jo for Resten en Fortid som saadan. De følgende Eks­ empler, som jeg fremdrager, er formentlig tilstrækkelige til at vise, at det ikke er Overdrivelse. Henved li Aar efter dens Anlæggelse indgav Kirke­ værgen Niels Henriksen i April 1721 en Forestilling til Magistraten om, at Husene og Pladsen Landgreven maatte blive besigtede og »resolverede enten til Reparation eller Sælgelse« (Rpr. 31 A). Magistraten vilde vistnok helst have gjort det sidste, men da Kirken ikke kunde und­ være Kirkegaarden, besluttede den sig til i det væsent­ ligste at beholde den og kun bortsælge det sydlige Stykke og Huset ud til Rorgergade, i alt godt 1900 □ Al., mod at Køberen betalte Halvdelen af Plankeværket, der skulde