HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

83

Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.

imod den modsatte Vej og udvidede Byens Kirkegaarde. Holmens Kirke fik saaledes Tilladelse til at benytte den gamle St. Anna Kirkegaard ved Guldhuset (omtrent hvor nu Sølvgades Kaserne ligger), som ogsaa blev taget i Brug i 1662 under en heftig Blodsot, og Nicolai, Hellig- aands, Frue, Trinitatis og St. Petri Kirker fik nye smaa Assistenskirkegaarde i Byens tættest befolkede Kvarte­ r e r1). Disse fem »Pestkirkegaarde« — sammen med en sjette, Vartovs og Vajsenhusets, som vel var anlagt tid­ ligere, men ogsaa maa regnes til Kategorien — bestod til Novbr. 1760, da de afløstes af den for alle Kirkerne fælles Assistenskirkegaard paa Nørrebro. De var tilsam­ men kun noget over 2 Tdr. Ld., var Fattigkirkegaarde, som kun benyttedes til Fattiglemmer og den ubemidlede Befolkning, og var, som de laa midt inde i Bygnings­ karreerne, helt omgivne af de smaa og trange Huse med deres Bagbygninger og Gaardspladser, og slet ind­ rettede og gennemgaaende daarligt vedligeholdte, langt­ fra nogen Pryd for København og en Haan mod al Hygiejne, endog set med Datidens Øjne. Det er om dem, jeg skal fortælle lidt, der synes mig at have nogen to­ pografisk og kulturhistorisk Interesse2). I . Nicolai Kirkes Assistenskirkegaard Landgreven laa i den sydlige Halvdel af Karreen mellem Borgergade, Goters- ’) Nicolai Kirke fik egentlig to, nemlig foruden den her omtalte, »Landgreven«, en paa Hjørnet af Vingaardsstræde og Holmens- gade (dengang Ulkegade); men denne, »den lille Urtegaard« eller »den gamle Urtehave«, var kun en Fortsættelse af den ved Kir­ ken liggende Kirkegaard (se Kbhvns. Dipi. VIII p. 438). 2) Se om Indledningen Mansa, Pesten i Helsingør og Kbhvn. p. 135 lig. og C. Bruun, Kbhvn. II p. 452 tig'. — Stoffet er i øvrigt væ ­ sentlig. hentet dels fra Kirkebøgerne, dels fra Magistratens Reso­ lutionsprotokoller (Rpr.) og Kopibøger (Kpb.) samt fra »Doku­ menter ang. Assistenskirkegaardenc«, Pakke I (Pk.) i Raadstue- arkivet.