HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

SMAASTYKKER.

1. V i o l i n b y g g e r J o h a n n e s H a n s e n . »Min Fader var en Tusindkunstner. Han kunde skære med en Kniv, kan De tro.' Mangletræer f. Eks. dem har han skaaret mange af. Vi havde et Par Svin hjemme, og naar de om Efteraaret blev slagtede og hængte op i Skorstenen til Rygning, saa brugte han at ryge med Blade. Og det blev det dejligste Flæsk i Smag. Træet til de Husflidsarbejder, han lavede, hængte han ogsaa op i Skorstenen og tørrede det og røg det igennem med Løv. Det Vippedrejelad, han ha\rde, var helt brunt og kunde ikke revne, fordi det var røget paa den Maade. Alt det har jeg set som Dreng og lavet baade Tøndetappe, Tallerkener og Skeer. Jeg har altid interesseret mig meget for Naturen — min Moder havde ogsaa Sans for den —, og i den unge Alder lagde jeg grønne Blade inden i Bøger for at se, hvordan de kom til at se ud. Jeg saa dem blive brune og kom til det Resultat, at Bladet har sin Gæringsproces at gaa igen­ nem. Løvfaldet har altid interesseret mig og jeg stude­ rede det. Da jeg i 40 Aars Alderen begyndte at lave Violiner, hængte jeg saa ogsaa Træet op til Rygning. De gamle Mestre gjorde det, naar de havde Bund og Ryg af en Violin færdige, det har jeg hørt fortælle — det, man kalder Cremonesere, er lavet paa den Maade. Og jeg tror, jeg tør sige, at alle gamle Violiner, som nu eksisterer og har en Alder af 2—300 Aar, har gennem- gaaet den Proces, absolut. Jeg har eksperimenteret meget med det og fundet, at Bøgeblade, Hvid bøg, er