HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5
56
En københavnsk Kvaksalverske.
Den 9/5 18 faldt den kgl. Resol., der sanktionerede Indstillingen, hvorved Anna Larsen vel ikke opnaaede den fulde Frihed til Praksis, »i et for Patienterne pas sende Locale«, hvad jo hendes for Kongen sidst nedlagte Begæring gik ud paa, men maatte fremdeles nøjes med det begrænsede Omraade, »Beenskader« og under det forhadte Lægetilsyn, dog nu paa ubegrænset Tid og ikke, som forhen, indskrænket til et Aar. — Kollegiet bad nu Kancelliet oplyse, hvem der skulde vælge den tilsynshavende Læge, at det overlodes hende selv, maatte fraraades, og om ikke Resolutionen skulde forstaaes saa- ledes, at hendes Virksomhed indskrænkedes til »aabne« Benskader, det vil sige gamle Skinnebenssaar. Det før ste Spørgsmaal lod Kancelliet ubesvaret, det andet for klaredes derhen, »at Mad. Larsen var berettiget til at tage alle Patienter der lide af Beenskade under Cuur, naa r den til Praxis authoriserede Læge finder, at Pa tienten kan underkastes hendes Cuur, hvilken Ind skrænkning i hendes Bevilling er større end den, som indeholdes i Forordn, af 5A 94 § 6 «. At Anna Larsen nu efterhaanden havde naaet en Position i Hovedstaden, der omfattedes med Interesse ogsaa i dennes bedre Kredse, viste jo de ovenanførte Ytringer af Stabskirurg Tønder; at hendes Færd ogsaa var Genstand for mindre smigrende Opmærksomhed, fremgik af en, kort efter Udstedelsen af den sidste kgl. Resolution til Sundhedskollegiet indgiven, anonym Klage over Jordemoderens (og en anden Fælles) Bedrifter paa Medicinens Om raade : »De tvende her i Byen overalt saa bekjendte sup erk loge D octersker have en saa stor og udbredt Praxis, at man daglig seer F olk baade gaaende og kjørende fra Byen og Landet strømm e til dem for at tages i Kuur, endskjøndt de lade sig betale for deres Kure i 100de viis, nem lig en Jom fru Zacharias og en Madam Larsen, den sid ste har endog gjerne et h eelt
Made with FlippingBook