HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5
523
Gøglere og Forevisere
sen af Forordningerne af 21/3 1738 og 27/ 10 1773, ved hvilke det er slige Folk forbudt at indfinde sig her . . . x) Som en af de sidste i det 18. Århundrede skal her endnu nævnes Joh. Fr. Albertz fra 1791, ved hvis Ansøg ning, til Overpræsident v. d. Osten, der endnu findes en tryk t Plakat. I Ansøgningen fortæller han, at foruden, at han ved adskillige fremmede Hoffer og for Publikum har haft den Lykke at vise sig som Equilibrist og Kunstner i adskillige mekaniske Operationer samt Legemsbevægel ser, har han tillige og i Særdeleshed i Norge i alle Stifterne, med vedkommende høje Øvrigheds gunstige T il ladelse, haft den »besynderligste« Lykke, at hans Ope rationer iblandt det respektive norske Publikum har fundet et almindeligt Bifald, hvilket han med Stifternes Øvrigheds skriftlige Attestation herhos underdanigst be viser. Han skildrer dernæst, hvorledes han, der »ikke er appliceret til nogen anstrengende Metier«, kan mærke, at hans Legemskræfter mere og mere er aftagende og svagere; endvidere ha r han »indladt« sig i Ægteskab med et norsk Fruentimmer i Bergen. Efter denne lange Indledning når han så frem til Sagens Kærne, om Tilladelse til 2de Gange på det konge lige Teater offentlig at måtte vise sine Operationer fol det respektive Publikum , og den 3die Gang skal Ind komsterne være Stadens fattige offereret; »på det jeg mig ved denne Lejlighed kunde erhverve lidet til et allerede på min lange Hidrejse og kostbare Opholdssted og Livets Underholdning her i denne kongelige Residensstad fra min Ankomst noget for Set. Hans-Dag, i hvilken Tid jeg
b Res. Pr. 38, p. 655; Kbg. 1787 A. 168, hvor Ph. Jonas tilbyder, i Tilfælde af Bevilling, at give de fattige enten en Aftens Indtægt eller en vis bestemt Sum én Gang for alle.
Made with FlippingBook