HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

4 6

En københavnsk Kvaksalvefske.

cellies gunstbehag. R esolu tion , om hende maatte maaskee endnu gives den sæ rdeles T illadelse, for det første i et Aar, at behandle gam le Saar paa Arme og Been h o s P ersoner, som au thorisered e Læger forgjæves have søgt derfor at helbrede, dog under V ilkaar, at hun maa i ethvert saadant T ilfæ lde, førend hun begynder Curen, dertil indh en te Sundh ed scollegiets D ecani Sam tykke. — Og da hun efter ovenanførte allerede i det nu forløbn e Aar er gaaet udenfor den hende for samm e givne T illadelse, maatte hun vel, i T ilfæ lde at den foreslagne ny T illad else b liver meddelt, derved tillige strængeligen paa­ lægges ei at gaae uden for dens Grændser. Ved denne L ed ighed skulde C ollegiet ikke undlade at frem sende en fra titnæ vnte Anna Larsen i denne Tid indløben Ansøgning om at maatte frem deles og uden Læges T ilsyn, foretage Cure paa P erson er i sit Huus, med videre, hvilken Ansøgning, hvorover vi form entligen ikke b ehøve at yttre os næ rm ere end allerede i det Hele om Sagen foran er skeet, vi forven te at v ille i O verensstemm else derm ed vorde afgjort«. Svaret fra Kancelliet (6A 16) bestod i en Genpart af en Skrivelse til Magistraten, hvorefter Anna Larsen for et Aar erholdt Tilladelse til at kurere aabne Saar og Beenskader, dog at hun hver Gang skulde henvende sig til Dekanus for det kirurgiske Akademi, der først havde at tage Patienten i Øjesyn. Dekanus var paa det Tidspunkt Prof. C. Fenger, og den Kontrol, han øvede med hendes Virksomhed, skulde ikke tynge hende, thi Fenger var, som det skal ses, en meget facil Til­ synsmand. Det var derfor ikke at undres over, at hun, da Aaret var omme, paany (7A 17) søgte Kollegiet om uindskrænket Tilladelse til at tage Syge i Kur, »mod at hun lovede ikke at handle anderledes, end hun kunde forsvare del«. Som rimeligt var, udbad Kollegiet sig først Fengers Erklæring om Udfaldet af hans Kon­ trol med de i det forløbne Aar behandlede Patienter, og dennes, 5A 17 afgivne, Betænkning, der vistnok ikke skulde stemme Kollegiets andre Medlemmer til en lempe­ ligere Optræden overfor Anna Larsen, lød saaledes: