HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

512

Fattigvæsenets Lotterier

meredes af Kongen 23. Marts 17701); ifølge denne Kon­ trak t forpligtede Opfostringshuset sig til at forskyde det Fattiges Væsen de 134000 Rdl., saaledes at dette i de fire første Aar, 1770—73, hver Jun i Termin fik 21000 Rdl. og hver Dec. Termin 10000 Rdl. og endelig i Jun i Termin 1774 10000 Rdl.; Pengene skulde forrentes med 4pCt., men Fattigvæsenet have Kredit til 11. Decbr. 1784; til den Tid vilde Renterne udgøre 67880 Rdl.; naar Ren­ terne lagdes til Kapitalen, vildeFattig væsenets Gæld til Opfostringshuset altsaa være 201880 Rdl., hvilke det nu, fra 1784 af, skulde forrente og afdrage med 10000 Rdl. om A a re t; paa den Maade vilde hele Summen være be­ talt i Aaret 1822, og Fattigvæsenet vilde have betalt 390000 Rdl. for de 134000, det havde laant. Opfostrings­ huset tog imidlertid et Forbehold, idet det 6 . Punk t i Kontrakten lyder; »Præses og Direktører for Opfostrings­ huset forbeholde sig, at, ifald, som dog ej formodes, de Stiftelsen endnu privilegerede 14 Aars Lotterier ej skulde have behørig Fremgang eller paa en eller anden Maade lide nogen betydelig Afbræk og ej nyde nogen Erstatning derfor, de da for de tilbagestaaende udlovede Laan vorde befriede«. For hvert Laan, Fattigvæsenet fik, skulde det udstede en Obligation med Pant i de fremtidige 50 Lot­ terier. Det var en meget dristig Finansoperation eller rettere sagt en letsindig, særlig da man levede under Enevæl­ den, hvor enhver Ordning ved et Pennestrøg kunde kuldkastes efter Monarkens eller hans Yndlingsministres Luner; men den store Bernstorff kan heller ikke ganske frikendes for Letsindighed i Finanssager. Fattigvæsenet drømte om i Løbet af nogle Aar at komme ud over alle Pengesorger, og Opfostringshuset tænkte, at hvis Fattig­ væsenet ikke kunde betale Pengene tilbage, vilde det

*) Sjæll. aab. Breve Nr. 182.