HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5
508
Fattigvæsenets Lotterier
nemlig stadig, og der var Udsigt til, at Gælden vilde blive ved at vokse; dertil kom, at Lotterierne efterhaan den var kommen saaledes i Miskredit, at Krigshospitalet aldrig fik sit komplet, og Fattigvæsenet saaledes ikke fik den Trediedel af Indtægten, som det skulde have. Di rektionen blev derfor igen betænkelig og skrev en lang Forestilling til Kongen, som gik ind paa at betale de 14000 Rdl. til Banken; endvidere fik Fattigdirektionen Tilladelse til at indrette en Kollektbog, hvori Folk kunde tegne sig for Bidrag til de Fattige; dette havde man brugt før, men Folk havde tegnet altfor lidt; nu knyttedes der den Bestemmelse til, at de, som ikke tegnede saa meget, som efter deres Forhold syntes rimeligt, kunde vente at blive takserede, saaledes som det allerede var Skik paa Landet; endelig indførtes en Embedsskat: der skulde af hver Person, som opnaaede Embede eller Forhøjelse af Embedsindtægter, svares 5pCt. af det første Aars Embeds indtægt, hvilke Penge i København skulde henlægges til Børnehuset og i Provinserne til de lokale Tugthuse1). Disse Indtægter hjalp jo noget, men de Fattiges Antal var stadig voksende, og det varede ikke længere end til 19. Januar 1748, før der atter indløb en Forestilling fra Fattigdirektionen, der holdt det for sin Pligt i Tide at tænke paa noget Middel til Fattigvæsenets Hjælp. »Siden der da er gaaet en Del Aar forbi, at ej her i Staden haver været noget Lotteri, og man skulde formode, at den Miskredit, de forrige vare geraadede udi, nu var for glemt, saa er det vi allerunderdanigst fordriste os her ved at fremkomme med en Plan til et, i Haab Deres kgl. Majt. allernaadigst bevilger samme til Børnehusets Bedste. Men da dette er til en Prøve bestaaende alene af 15000 Lodder, i alt 30000 Rdl., hvoraf man kan ikke vente i frie Penge, naar Omkostningerne ere fradragne,
9 Sjæll. Tegn. 1745 10. April Nr. 217.
Made with FlippingBook