HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

490

Øerne i Stadsgraven ved Vestervold

Kræfter tillader det, yder det aarlig Hjælp til Opklædning af trængende Konfirmander, og desforuden har man ved en Basar i 1865 ydet Hjælp til de brandlidte i Valby. Ogsaa henholder Bestyrelsen sig til, at Selskabet i Tillid til at beholde Brugsretten til Øen i et længere Aaremaal har afkøbt den forrige Lejer den paa Øen opførte Pavillon, Baade og øvrige Inventar. Man gør dog opmærksom paa, at enkelte Punkter i Kontrakten ifølge mundtlig Aftale ikke var at forstaa helt bogstaveligt. Saaledes § 2: F rem ­ leje er ikke tilladt, og § 7: Al Sang og Støj paa Øen er ikke tilladt. Mundtligt var det Selskabet tilladt at overlade Øen til andre respektable Selskabers Afbenyttelse to å tre Gange ugentlig, og med Hensyn til Sangen og Støjen da vil et Forbud vanskeligt lade sig overholde i en selskabelig Forening, men naturligvis maatte god og anstændig Tone overholdes. Magistraten bestemmer, at Selskabet maa beholde Øen indtil 31. Marts 1871 mod at betale 26 Rdl. 24 Skilling, hvilket svarer til den aarlige Leje af 35 Rdl., som Sel­ skabet hidtil havde betalt. — Kommunens Økonomifor­ valter, Løjtnant Christensen, gør Magistraten opmærksom paa, at han i Kontrakten har beholdt Bestemmelsen om, at Sang og Støj ikke tillades paa Øen, idet han mener, »at Stedets Beliggenhed muligen kunde opfordre til, at der dersteds afholdtes Sammenkomster af en saa støjende Natur, at det andetsteds straks blev Genstand for Politiets Opmærksomhed«. — En Basarvise fra Capri 1868, der er skrevet af Bogtrykker V. Herdalil, kan nok tyde paa, at der baade dyrkedes Sang og Støj paa Øen. Et Par Vers hidsættes til Prøve:

Den Vandrer standser paa sin Vej, Gaber, seer og forundrer sig, Toner gaa over »bianken« Sø, Uh! der er Sjus paa den lille 0 . Julia o. s. v.