HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

484

Øerne i Stadsgraven ved Vestervold

Pavillonen, og der forhandles om Opførelsen af en ny. Hansen faar Nedsættelse i sin Leje mod at forpligte sig til at opføre en anden Bygning. — Allerede i 1844 musi­ cerede »et Chor« paa Øen, og i 1845 var der daglig Musik og Sang af Bellmannske Sange fra Kl. 7— 1 1 . I Øens første Aar gæstedes den en Aften af en stor Flok Stu­ denter, der selv medbragte Sangere og morede Publikum. Der var altsaa tidligt begyndt med musikalske Under­ holdninger derovre, saa det var ikke underligt, at det saa- kaldte Valentinske Selskab, i hvilket Visesangerinden Sofie Valentin havde været Primadonna, i 1867 flyttede derover. Selskabet, der i en Del Aar havde sunget i den til venstre for Tivoliporten liggende Pavillon »Slukefter«, havde der kreeret de tidligste Københavner-Viser af W. Rantzau. I Efteraaret 1866 fik Tivoli Ingeniørkorpsets Tilla­ delse til at regulere og afgrave det gamle stensatte Gærde, der ud imod Vester Ravelin begrænsede Tivolis Grund. Umiddelbart op imod dette Gærde laa Pavillonen »Sluk- efter«, og Direktionen ønskede at nedrive denne og bygge en større Pavillon nærmere ved Stadsgraven. Det blev den, Københavnerne hurtig gav Navnet »Ligkisten« eller forkortet »Kisten«, fordi den i de første Aar bragte de Folk, der lejede den, store Tab. Sofie Valentin og Rantzau var altsaa husvilde i Sæsonen 1867; de forlystede derfor i nogle Aar deres Stamgæster fra Øpavillonens Galleri, og denne fik igen en glansfuld Tid. Selv var Sofie Valentin, der i 1864 var bleven gift med Rantzau, ikke mere blandt de optrædende; thi allerede fra 1865 gjorde en Sygdom hende delvis lam og uskikket til at synge offentlig. Rant- zaus og hendes Berømmelse var ganske berettiget, thi hans Viser og hendes fortræffelige Foredragsevne var noget for sig. Begges Evner var ægte københavnske i Humor og Tone, elskværdige i Munterheden og ofte helt rørende og rammende i Karakteristiken af vort Byliv. W. Rantzau døde sidst i Halvfemserne, hans Hustru lever endnu højt