HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

442

Strømpevæverslægten Warburg

IV. 1752 anlagde de lo Svogre J. M. Wessely og L. Warburg et Strømpeværk — »Strumpfwirker« kaldte de tyske Arbejdere sig. Hvor stor Vægt man i de Tider lagde paa indenlandsk Tilvirkning af det Slags Varer, ses bl. a. af et Reskr. af 2. Sept. 1726, indskærpet paa ny ved Reskr. af 3. Jun i 1746, der gør det til Be­ tingelse for, at en Jøde maa nedsætte sig i Hovedsta­ den, at »han selv virkelig ejer 1000 Rdl. Kapital eller og reverserer (skriftlig forpligter) sig inden en ham præ- figeret (berammet) Tid paa visse Steder i København, Byen til Zirat, af egne Midler at opsætte nogle visse Fag Hus eller at i n d r e t t e og f o r t s æ t t e e t M a n u f a k ­ t u r af Sarger1), R ask2), Chalong3), Strømper, Floneller og alle Slags Ulden Varer«. De to Kompagnoner kom altsaa ligefrem Kongens Ønsker i Møde. 1753 paalag­ des det Præsterne fra Prædikestolen at paaminde deres Tilhørere om paa alle Maader at fremme den inden­ landske Vindskibelighed. I Jun i s. A. udstedtes et meget strængt Forbud mod Indførelse af Bomuldsvarer, uldne og Silke-Tøjer med Undtagelse af indiske og ki­ nesiske. Arbejderne i Faget synes for største Delen, ligesom i dette Tilfælde Arbejdsgiverne, at liave været Tyskere. Deres første Protokol (i Raadstuearkivet) er ført paa Tysk. Anno 1754 den 26. Augusti samledes de første Gang paa Opfordring af »der Ältermann«, der, med to Bisiddere ved sin Side, begærede Oplysning om deres x) Fransk: serge. . Sarser er lette Uldvarer; jvf. Holbergs Peder Paars, 1. Bog 2. Sang: Hans Sarses Søndagskjortel med støbte Knapper i. ~) Uldent Tøj særlig til Omhæng; jvf. Frdn. 13. Marts 1683: Hånd­ værksfolk skulle lade sig nøje med Rask eller andet uldet Tøj. 3) Kipret uldent Tøj, særlig til Tæpper.