HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

424

Fra Søofficerskolens Forhistorie

det ovenfor i Tomas Frederik Brandts Ansøgning og i Dinesens Klage over Taarnets Mangler. Admiralitetet omfattede vedblivende Lærlingeinstitu­ tionen med megen Interesse og talte ved given Lejlighed dens Sag for Kongen med kændelig Varme. Ikke mindst er dette Tilfældet, efter at Kongesønnen Ulrik Kristian Gyldenløve 1696 var indtraadt i Kollegiet som dets Vice­ præsident. Kort derefter skriver det til Kongen: »Hvad Gavn og Nytte Ed. kgl. Maj.s Tjeneste har haft af de til 12 Lærlinges aarlige Underholdning tillagte 1200 Dir., haver E. k. Maj. allerede fornummet ved det, at E. k. Maj. udi sin Tjeneste af sine egne indfødte Undersaatter nu kan se saa mange brave Søofficerer, der ved det Middel fra Lærlinge af er mesten Delen bievne avancerede Tid efter anden til de Charger, som de nu betræder.« Og 18. Oktbr. 1699: »En god Del af de dygtigste Søofficerer i Kongens Tjeneste er tagne af denne Planteskole (»pepinerie«) af Lærlinge og har sig siden optjent, en Del til Admiraler og andre Charger; helst som det er tjenligt, at de af Ungdom op holdes til, hvad de sig skal paa beflitte«. Da der kun er 1 2 lønnede Lærlinge, foreslaas, at der tillægges 12 andre Baadsmandstraktement, »thi Kongens Stat er bedre tjent med saadanne unge Folk, — som baade har Ambition, véd noget vist, hvortil de har at applicere sig, og har lært deres Navigation, — end med det tilsvarende Antal gemene Baadsmænd.« Den nye Konge gav da ogsaa dette Forslag sit Bifald. — Endogsaa til den enkelte Lærling udstrakte Admiralitetet sin faderlige Omsorg, hvilket kan skønnes af følgende Brev til den ovenfor omtalte unge Andreas Dreyer: »Det er os kært af Skrivelse, dateret Amsterdam 3. (13.) Decbr. (1695), at fornemme, at I dette Aar har gjort Tjeneste hos Herrenstaterne. Og saasom I begærer Forlov at gøre endnu en Rejse i samme Tjeneste for at gøre eder kapabel, da skal det hermed ej alene være eder tilladt, men endog os kært, om I kan antræffe en eller an