HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

421

Fra Søofficerskolens Forhistorie

Men der var den Vanskelighed, at det beboedes af Enken efter Landkaptejn Peter de Gelliers, som 0111 Bord paa »Christianus V« var blevet dødelig saaret, hvorfor hun havde faaet Kongens Løfte om at blive boende der, indtil Mandens Tilgodehavende var blevet hende fuldt udbetalt. Skønt Kongen først havde ment, at man ikke kunde ud­ sige hende, førend hun var blevet helt »fornøjet« for, hvad man skyldte hende, resolverede han dog et Par Aar efter (1691), at hun skulde fraflytte Huset mod et Løfte om 200 Dir. én Gang for alle ]). Men der maatte rømmes mere op i samme Hus. Dette var i to Etager og havde Plads til endnu en Beboer, den afskedigede Søløjtnant Gustavus Meyers Hustru eller Enke. Hun indgød Naboerne og de øvrige Folk i Skipperboderne en stor Frygt for mulig Brandfare, da hun var meget genegen til Drukkenskab og omgikkes saa uforsvarligt rned Ild og Lys, at der 2 Gange i én Uge havde været Ild i hendes Seng. Man be­ nyttede da Lejligheden til ogsaa at faa hende opsagt. Der­ efter blev Huset »forundt« Navigationsskolen, dog kun i den Tilstand, hvori det da befandtes. Men efter Jørgen Dinesens Mening var det til ingen Nytte, ganske udygtigt til Vaaning og kun udsat for Indbrud af Tyve, som han vel skulde, men ikke kunde hindre; og oven i Købet af- fordredes der ham endda Indkvarteringsskat af Huset; alle disse Byrder nlaatte han dog bede sig forskaanet for. Samtidig (1694) paaviser han, at der bør ske en Ombyg­ ning efter kgl. Bygmester Kristoffer Groess’es foreliggende Afrids, og det helst endnu i dette Foraar. Herfor anfører han flere Grunde: Skolestuen i det gamle Nr. 15 kan kun rumme 16 eller 18 Personer, og der er jo dog langt flere Elever; Søofficererne, der skal komme sammen 0111 Ons­ dagen, savner en aparte Stue dertil; og Altanen er saa skrøbelig, at man ikke tør vove sig ud paa den, hvorfor

f) Krigskancell. etc. 1689, 19. Marts. 1691, 15. Dccbr. 1692, 7. Maj.

I