HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

418

Fra Søofficerskolens Forhistorie

nævnte 8 Lærlinge i Slutningen af Aaret indstilledes til at blive Underløjtnanter: »Disse Lærlinge, som er en Del af de ældste, har hjemme vel anlagt deres Tid udi Naviga­ tionsskolen . . . og ladet se Flid og Vindskibelighed«. Og- saa Jørgen Dinesen selv kunde fremvise en Elev, som havde opnaaet et godt Resultat; det var rigtignok hans egen Søn, Hans Bastian, som 1-693 vilde være Lærling: han havde sejlet i 2 Aar og havde lært Navigation, Astro­ nomi, Geometri og Matematik »i større Maal end det an­ stød sig for hans Fader (selv) at sige«. Sønnen fik na tu r­ ligvis Pladsen *). Skolen stod som hidtil aaben ikke blot for Kongens Lærlinge, men ogsaa for »andre smaa Disciple af Søfolkets Børn«. Der var altsaa Adgang for private Elever. Mattias Bagge søgte Navigationsskolen i 1671, før han blev Lær­ ling; Andreas Dreyer, 15 Aar gi., havde lært Skrive-, Regne- og Tegnekunsten og var nu begyndt at lade sig informere paa Navigationsskolen, hvilket alt efter Moderens Mening gjorde ham kvalificeret til en lønnet Lærlingeplads. Men der er Tegn til, at Skolen efterhaanden var blevet en An­ stalt, til hvilken private kun havde Adgang, naar Holmens Myndigheder gav Tilladelse dertil. Saaledes taler Bagge Vandel 1682 i sit Memoriale nauticum om dem, »som vor- der bevilgede og tilladte, Skolen at maa besøge«, og Jø r­ gen Dinesen klager 1694 over, at Kongens Lærlinge og »andre af Generalkommissariatet bevilgede« Elever ikke kan faa Plads i Skolebygningen 2). Enkelte Aspiranter til Lærlingepladser havde ligesom den ovennævnte Hans Bastian saa stor Lærdom, inden de besøgte Skolen, at de tilsyneladende ikke behøvede mere. Johan Volf Brandt havde (1699) saaledes i hele 3 Aar Gehejmeark. Aarsberetn. 2, 290. Krigskancelliet etc. 1693, 27. Apr. Admitt. Kopibog 1695, 17. Decbr. 2) Krigskanc. etc. 1689, 19. Marts. 20. Febr. Indk. Sager til Admtt. 1694, 4. Marts.