HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

402

Fra Søofiicerskolens Forhistorie

have indgaaet en længe tiltrængt Forening, danner Grund­ laget for det nye Akademi af 1701, der fik fastere Former og større Udviklingsmuligheder tildelt end de tidligere In­ stitutioner.

Ældre Tiders Forfattere anfører, at den første Navi­ gationsskole i København er stiftet i Frederik II.s Dage; men derom haves ingen sikre Efterretninger; derimod er det vist, at Kristian IV i 1619 antog den hollandske Styr­ mand Joris Karolus til at være Læremester i Navigation og Regning for Kongens Styrmænd, Sø- og Skibsfolk, unge og gamle, i 5 Timer daglig imod en Løn af 300 Dir., altsaa højeste Søkaptejns Gage; dog maatte han ogsaa undervise andre end Kongens Folk. Skolens Lokale fandtes i den Del af den gamle Smedje, som vendte ud mod Slotsplad­ sen, altsaa den nuværende Holmens Kirkes Kor; da denne Bygning er opført under Frederik II, er det maaske Grun­ den til, at man ogsaa har tillagt denne Konge Oprettelsen af Navigationsskolen. Men efter 1624 er denne Lære­ anstalt sandsynligvis gaaet i n d 1). Der skulde hengaa en Fjerdedel af et Aarhundrede, inden Gærningen blev gen- optagen, men denne Gang behøvede man ikke at indkalde nogen fremmed dertil; den danske Sønderjyde Bagge Vandel (eller Vandal) blev Forstander. Hans Fader, der var Sognepræst, havde et astronomisk Observatorium, som naturligt maa have vakt den unge Bagges Interesse for Stjærnekyndighed og Navigationsteori. Tidlig fo’r han til Søs, var allerede i sit tyvende Aar Styrmand paa lange Farter og maa derpaa have vidst at tildrage sig Regerin­ gens Opmærksomhed, siden Rigsadmiral Ove Gedde i x) Lind, Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm, 432, 436. En Joris Karolus udgav 1634 det hydrografiske Værk »Licht des grooten Zeevaerts« i Amsterdam.