HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

382

Stadsmusikanten

d’Angleterre, og snart dannede den unge H. C. Lurnbye, der en Tid havde været Svend hos Stadsmusikanten, sit eget Orkester og opførte den ene Koncert efter den anden uden at skænke sin gamle Mesters Privilegium en Tanke. Samtidig gik det tilbage med de gammeldags Former for Morskab. I en af sine Skrivelser til Magistraten klager Stadsmusikanten over, at omtrent det halve Antal af Sta­ dens Danseboder Tid efter anden er blevet inddraget af Politiet. Derimod afholdes nu efter specielle Tilladelser den ene »Lystighed« efter den anden i kongelige Haver og Slotte, til hvilke man ikke anser sig forpligtet til at benytte hans Assistance. Det er Lieutenant Carstensens »Wauxhalls«, han sigter til. Fiissel havde straks forsøgt at standse dem ved et Sagsanlæg, men var bleven nødt til atter at lade Sagen falde. Men rent galt blev det først, da Georg Carstensen i 1843 aabnede Tivoli med Lumbye som Dirigent i Koncert­ salen. De tidligere Forlystelsesetablissementer paa Vester­ bro havde dog vist Fiissel et vist Hensyn. Theaterejer Petoletti havde betalt ham en aarlig Afgift for at faa Lov til at benytte hvilke Musici han vilde i sit Theater; og da et Selskab af franske Bjergsangere i 1840 kom til København, ansøgte de pænt om hans Tilladelse til at benytte Hoboister til Assistance. Stadsmusikanten var velvillig og erklærede, at han ikke vilde lægge dem nogen som helst Hindring i Vejen. Men inde i Tivoli spillede nu Musikken hver Sommeraften, uden at nogen havde tænkt paa at spørge Stadsmusikanten om Forlov. Da Klager til Magistraten intet hjalp, skred Fiissel til at anlægge Sag mod Tivoli. Han forlangte en E rstat­ ning af mindst 4000 Rdlr. med Renter for det Tab, han havde lidt i sin Næringsvej ved, at Etablissementet lod opføre Musik af uberettigede Personer. Fiissels Sag førtes af Overretsprokurator L. G. Larsen, senere Borgmester i København, medens Overretsprokurator, senere National