HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

379

Stadsmusikanten

Af Kapellets Medlemmer søgte Klarinettisten Jens Krog, der ogsaa havde meldt sig forgæves sidste Gang. Endvidere Flautotraversisten Johan Christopher Daniel Milde, der paa Grund af sin alt for store Beskedenhed stedse følte sig utilpas i Kapellet og forsøgte ethvert Mid­ del til at komme over i en anden Stilling. Han havde prø­ vet med en lille Musikhandel, som ikke vilde gaa, og havde engang ansøgt om at blive Bedemand 1). Det blev han dog lige saa lidt som han nu blev Stadsmusikant. Mærkeligt er det blandt Ansøgerne til dette Embede ogsaa at træffe et af Kapellets allerberømteste Navne, Obo­ ens Mester Christian Frederik Bartli. I en Alder af kun 19 Aar var han i 1806 Ideven ansat »for bestandig« som første Oboist, og de Aar, som siden da var forløbne, havde kun hævet hans Ry, saa han nu var en berømt Virtuos langt ud over Landets Grænser. At han, den fødte Kunst­ ner, absolut ikke egnede sig til at passe et brydsomt Em ­ bede, faar man et klart Indtryk af ved at læse den ma­ lende Skildring af hans Livsførelse, som Carl Thrane har givet i »Fra IJofviolonernes Tid« 2). Naar han nu søgte Embedet som Stadsmusikant, har det næppe været andet end et flygtigt Lune, en af de Øjeblikkets Indskydelser, som bragte saa mange Uregelmæssigheder ind i hans Liv. IJauch fremsendte hans Ansøgning, men uden nogen An­ befaling. Det har intet Øjeblik faldet Hauch ind at ville miste ham fra Kapellet. Saa har der været mere Alvor i den anden Oboist Philip Ludvig Keck’s Ansøgning. Han stod i Kapellet i bestandig Skygge for Barth, og i Modsætning til denne, der var og blev ugift, havde han Familie at forsørge. Han nævner i sin Ansøgning, at hans ældste Datter allerede har haft det Held ved Udførelsen af sine Sangpartier som

>) Thrane 2(i9. ■) S. 277—81.