HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

373

Stadsmusikanten

var muligt at bringe noget mere ud af den faste Betaling for Kirkemusikken, og hans sidste Embedsaar var væsent­ lig optagne af Bestræbelser i den Retning. For det første søgte han at skaffe sig Ekstrabetaling for alt, hvad der paa nogen Maade kunde siges at falde uden for den dag­ lige Virksomhed. Undertiden lykkedes det, som da han baade i 1827 og 1829 af Brandkommissionen fik udbetalt 12 Rdlr. for 4 Basunblæsere i Anledning af en Prinsesses Formæling. Men til andre Tider protesteredes der mod hans Regning, saaledes i 1826, da han forlangte særskilt Betaling for Musikken ved en Jubelfest i Trinitatis Kirke. Baade Konsistorium og Kirkens Værger holdt paa, at han ikke ved denne Lejlighed havde præsteret anden Musik, end hvad han var forpligtet til, og altsaa ikke kunde gøre Krav paa nogen særskilt Betaling, og derved blev det. Men dernæst søgte Stadsmusikanten i det bele at faa sin Betaling for Kirkemusikken forhøjet eller ogsaa Tje­ nesten indskrænket. Han begyndte med i 1827 at klage over, at Betalingen ved alle de fire Kirker — Frue, Hellig- gejstes, Petri og Trinitatis — var for ringe, »ligesom det formentlig ej heller kan paaligge ham at præstere saadan Kirkemusik, som der i Særdeleshed i de senere Aar er bleven fordret af ham ved nogle af Stadens Kirker«. Han foreslog derfor, at han for den sædvanlige Betaling kun opførte Musik med fire Musici i een af Kirkerne skiftevis hver Højtidsdag samt ligeledes Taarnmusik afvekslende fra Kirketaarnene, medens han derimod skulde have sær­ lig Betaling for Musik ved Bispevielser, Jubelfester og lig­ nende Lejligheder. Dette Forslag gav Anledning til en vidtløftig Under­ søgelse af, hvorfra den gamle Ordning af Kirkemusikken stammede, og hvad der forhen var blevet krævet af Stads­ musikanten. For Frue Kirkes Vedkommende blev det oplyst, at Stadsmusikantens Betaling, 50 Rdlr. aarlig, var den sam

Made with