HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

368

Stadsmusikanten

Taksten var paa den Tid 3 Rdlr 72 Skilling for hver Mu­ sikant paa en Hverdag. Frost svarede hertil, at de 40 Rdlr. var »Diætpenge«. Direktionen beklagede, at den ikke havde været i Stand til at beværte Musikerne, og tilbød som en billig Erstatning derfor 20 Rdlr. ud over Taksten. Men disse 80 Rdlr. havde Hr. Frost bestemt vægret sig ved at modtage. Der blev dog straks sat en Stopper for denne Trafik. Magistraten skrev omgaaende til Direktionen, at Stads­ musikanten kun var berettiget til at forlange sin Takst. Om man yderligere vilde betale »Diætpenge«, og i saa Fald hvor meget, maatte ganske bero paa Direktionen selv. Samtidig var den gamle Strid mellem Stadsmusikan­ ten og Hoboisterne blusset op paa ny. To af Livgardens Hoboister, Krautz og Buchbinder, henvendte sig i November 1815 til Fæstningens Komman­ dant, Grev v. Schulenburg, med et paa Tysk skrevet An­ dragende, hvori de bad om hans Hjælp til at opnaa deres gamle Rettigheder. De paastod nemlig, at det fra gammel Tid var Gardens Hoboister tilladt at spille overalt, og sær­ lig ved Standspersoners Baller, hvilken Rettighed endnu udtrykkelig stod indført i deres Engagements-Bevis. Den forrige Stadsmusikant havde da ej heller lagt dem nogen Hindring i Vejen i denne Virksomhed; men den blev-for­ styrret af den nuværende, der med Grovheder begegnede baade Hoboisterne og de Familier, der benyttede dem, og som forlangte Betaling for Musik, han ikke selv var i Stand til at udføre. Denne Skrivelse fremkaldte en lang Erklæring fra Stadsmusikant Frost: At den, den Høje Magistrats Ærede af Gaars Dato vedlagte, Besværing fra Hoboisterne af den Kongelige Liv Garde til Fods, hvorover min Erklæring befales afgiven, ikke alene satte mig i største Forundring, men at jeg endog fandt min Karakter fornærmet, har jeg herved ærbødigst