HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

362

Stadsmusikanten

kun stod, at han angaaende Betalingen selv maatte for­ ene sig med vedkommende. Men Publikum klagede stedse mere højlydt, og belært af de senere Aars dyre E rfarin ­ ger forlangte man nu almindelig, at der blev sat en fast Takst for Stadsmusikanten og hans Folk. Det forenede musikalske Selskab havde ikke, som de tidligere Klagere, henvendt sig til Magistraten, hvis Svar man nu ogsaa havde læst tilstrækkelig mange Gange, men var gaaet til Politimesteren, af hvem Selskabets Skrivelse sendtes videre til Kancelliet. Dette høje Kollegium stillede sig ganske paa Publikums Side; det betegnede det som en Ubillighed, at Stadsmusikanten baade var eneberettiget til at levere al Byens Musik og samtidig selv raadig over, hvilken Pris han vilde forlange derfor, og det støttede derfor Selskabets Ønske om at faa en bestemt Takst fast­ sat. Bentzen var ikke uvillig til at gaa ind herpaa, men benyttede Lejligheden til yderligere at sætte sine Priser lidt op: han vilde levere Musik for 6 Bdlr. pro persona til Selskaber og Baller, der sluttede Kl. 2, men for 8 Rdlr., na ar de skulde vare hele Natten. For øvrigt henviste han til de dyre Tider, da »enhver Nødvendighed maa betales 6 å 8 Gange dyrere, end for faa Aar siden«. Baade Magi­ straten og de 32 Mænd gav ham Medhold, og det eneste Afslag, Kancelliet kunde faa sat igennem, var en Bestem­ melse om, at de søgne Dage maatte Betalingen ikke over­ stige 6 Rdlr. uden Hensyn til, hvor længe Ballet varede. I Overensstemmelse hermed blev da den første T a k s t for Stadsmusikanten bekendtgjort ved Raadstueplakat af 18. Marts 1812. Efter den Tid blev Stadsmusikantens Takst af Kom­ munalbestyrelsen fastsat en eller to Gange om Aaret, saa længe Embedet bestod. I Pengekrisens urolige Aar naaede Taksten op til 10 Rdlr. om Søndagen og 7 Rdlr. de søgne Dage. Senere dalede den igen, saa at henholdsvis 4 og 3 Rdlr. Sølv blev den almindelige Betaling. — I Provinsbyerne