HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5
353
Stadsmusikanten
Ioner, som var villige til at modtage Pladsen. Klarinet tisten Joseph Rauch og en gammel Kontrabassist Jens Barchager lod sig indstille; men alle Hauchs Forsøg paa ogsaa at faa Violinisten Zeyer med var forgæves, skønt Zeyer i 1792 ligesom Ranch havde ønsket Pladsen. Der var nemlig det i Vejen, at der gik Rygter om, at de saa- kaldte Bryllupspenge nu skulde afskaffes, hvilket ogsaa virkelig skete kort efter. De to Supplikanter kunde imid lertid ogsaa nok være tilstrækkelige; thi af dem var den ene, Joseph Rauch, en dygtig Musiker, som Byen kunde være tjent med, og som Magistraten ikke havde noget imod. For yderligere at lette den Valget gav Hofmarskal len Rauch en udmærket Anbefaling, medens han om Barchager udtalte, at det var en gammel Mand, som alde les ikke var bekvem til dette Embede. Dette Skudsmaal kom Hauch senere til at fortryde, da Joseph Rauch plud selig trak sig tilbage, og Hauch saaledes ikke havde andre end Barchager at falde tilbage paa. Hauch forlangte nemlig, at nu skulde Magistraten tage Barchager. Magistraten svarede, at dette ikke stem mede med Reskriptet, og desuden havde Hauch selv er kendt, at Barchager var for gammel. Hauch blev vred og lod Magistraten vide, at »de foreslagne Subjekters Due lighed findes ikke i Reskriptet at være en Ting, hvis Be stemmelse forinden Tjenestens Modtagelse kommer an paa Magistraten«. Det er ikke godt at vide, hvorledes denne Strid kunde have udviklet sig; men midt under det hele skete saa det, at ogsaa Barchager trak sig tilbage. Saa stod Hauch der med tomme Hænder og uden en ene ste Ansøger til Em bedetx). Des flere Ansøgere havde derimod Magistraten 2). Re skriptet af 1792 synes ikke at være bleven optaget alvorligt
') Thrane S. 234—35. 2) Ansøgningerne ligger ved 2. Sekr. 1828 Nr. 3118.
Made with FlippingBook