HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

342

Stadsmusikanten

stillingen, og deres øverste foresatte, Overkrigssekretær Lerche, støttede dem. Magistraten blev spurgt, om noget derfor kunde være til Hinder, og den svarede ganske kort, at Musikken i Theatret tilkom Stadsmusikanten, der til­ forn alene havde haft Opvartning ved Komedierne; som Bilag vedføjede den en Kopi af Bergs Bestalling. Men saa let gik det nu ikke. Efter at have læst disse Aktstykker erklærede Overkrigssekretæren, at han efter dem ikke fandt noget til Hinder for, at Hoboisterne kunde spille i Theatret, og Magistraten maatte da skyndsomst udarbejde en ny Erklæring med en udførligere Begrundelse af Stads­ musikantens Ret. Magistraten fandt denne deri, at vel bestod Tilskuerne ved Komedien saavel af militære som af civile Personer, men selve Skuespilhuset maatte regnes for et Borgerhus, siden Aktørerne, der bestilte Musikken, var civile Personer og hørte under den borgerlige Ju ris­ diktion. Samtidig mindede Magistraten om, at »Stads­ musikanten med sine Folk paa alle indfaldende høje Fest­ og Geburtsdage haver musiceret og blæst ud af Slottets og Stadens Kirketaarne uden nogen Belønning, item og bestandig opvartet med Pauker og Trompeter gratis, naar Deres Majestæts Orlogsskibe gaar af Stablen saa og paa Akademiet, naar nogen Solennitet dér sker og foregaar.« Det var altsaa en Mand, som fortjente Hensyn, og dette blev da ogsaa vist ham, idet en kongelig Befaling af 27. Okt. 1747 fastslog, at Musikken ved de danske Skuespil skulde besørges af Stadsmusikanten. Kun hvis der sam­ tidig spilledes paa mere end eet Theater i Byen, maatte Hoboisterne opvarte ved det ene. Berg havde saaledes atter sejret, men det var maaske ikke langt fra, at han her havde paataget sig mere, end han kunde svare til. Som Leder af Theatrets Orkester skulde han ogsaa skaffe Mellemaktsmusik, og til selv­ stændig Kompositionsvirksomhed strakte hans Evner ikke. Men heldigvis havde han i sin Stedsøn og første Svend