HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

28

En københavnsk Kvaksalverske.

soners formentlige Evner til at hjælpe den lidende Menneskehed. Nævnte Forordning var omsider funden fornøden overfor det Kvaksalveri-Uvæsen, der i Slutningen af 18de Aarh. — og ikke mindre i Tiderne forud — saa frodigt trivedes navnlig i de med Læger og eksaminerede Kirur­ ger sparsomt forsynede Dele af Landet, hvis Befolkning jo iøvrigt, selv da Adgangen til lovhjemlet Lægehjælp lettedes efter Oprettelsen 1770 af Distriktskirurgikater, fremdeles absolut foretrak de ikke autoriserede Praktikere. Men Forkærligheden for de sidste lagde sig nu ikke blot for Dagen i Landets Afkroge og blandt Befolknin­ gens lavere Lag, ogsaa Hovedstaden, hvor dog Eliten af Landets Læger skulde findes, bidrog til denne Kultus, som heller ikke de saakaldte højere Samfundsklasser unddrog sig for, hvad den følgende Skildring af en pro­ fessionel Kvaksalverskes Bedrifter i København i Tiden omkr. 1810—30 vil vise. Hun hørte til en Stand, der — i hvert Fald uden­ for Hovedstaden — fuldt saa vel som Læger og Kirur­ ger havde faaet Mislighederne at føle ved uautoriserede Personers Indgreb i Andres lovhjemlede Levebrød, idet hun var Jordemoder. Bøndernes Fordomme mod den Fødselshjælp, der ydedes af de eksaminerede og lovlig beskikkede Jordemødre, var nemlig ikke mindre end overfor de autoriserede Lægers Assistance i Sygdoms­ tilfælde; med seig Vedhængen tyedes hellere til de uop- lærte Ignoranter, der rekruteredes af hvilketsomhelst Bondefruenlimmer, der havde forstaaet at vinde Ry-som Fødselshjælperske. Heller ikke mod denne Svøbe for Barselkoner og Børn vovede Regeringen at optræde med skrappe Lovbud; i den ved Plakat af 29A 1791 fastsatte lurvede Jordemodertakst (3 Mark for Betjening hos en Gaardmand, 2 hos en Husmand og 1 hos en Inderste) hed det vel, at den, der benyttede en til Fødselshjælp