HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5
331
Stadsmusikanten
beder derfor 0111 at faa Bestemmelserne saaledes ændrede, at alle Bryllupper maa tilhøre ham, naar enten Bruden eller Brudgommen er af Borgerslægt og uden Hensyn til, hvor Brylluppet holdes. Straffen for Indgreb i hans Næring ønsker lian forhøjet til 10 Rdlr., der kan deles mellem de fattige og Politibetjentene, samt Instrumen ternes Konfiskering. Ogsaa den Familie, som benytter Fuskerne, ønsker han mulkteret med 10 Rdlr. Endelig heder han om kongelig Konfirmation paa det Privilegium, som han i 1712 har faaet af Universitetet. »Jeg skal igen efter min allerunderdanigste Pligt daglig bede til Gud om Eders Kgl. Majts retfærdige Vaabens lykkelige Fremgang iblandt sine Fjender, og et lyksaligt og lang varigt Regimente iblandt sine Undersaatter, af hvilke jeg er, saa længe jeg lever, En, Eders K. Majts. min allernaadigste Arve Herre og Konges allerunderdanigste og ringeste Arve Undersaat og Tjener«1). Politimesteren medgav Beckstedt sin hedste Anbe faling og udmalede yderligere de Genvordigheder, som Fuskerne forskaffede baade Politiet og Stadsmusikanten. Naar Beckstedt havde opsporet et Sted, hvor der var ulovlig Musik, sendte han skyndsomst Bud til Politi mesteren, der medgav ham en Formand og to Politi betjente forsynede med det kongelige Politisegl og med Kopier af Beckstedts Bestalling og Reskriptet af 27. Marts 1711. For denne Overmagt maatle Fuskerne i Reglen vige. Men, siger Politimesteren, hvad hjælper det? »Undertiden, naar Fuskerne efter min Advarsel er bort- gangne, kommer en Ober-Oflicer og anfører dennem paa ny til Brylluppet . . . Undertiden foregiver de, som indretter Brylluppet, at efterdi de ikke maa beholde dennem, saa vil de ikke heller have Stadsmusikanten. Dog kan vel være, de siden om Natten tager disse
1 ) P oliti- og K omm ercekollegiets M em orialbog 17 15 , S. 569.
Made with FlippingBook