HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

313

En Malajdrengs mærkelige Oplevelser

en var død, saa kom »Alle di Alle« til ham og spurgte, om han havde stjaalet, bedrevet Hor, Mord o. s. v.; var han skyldig, og dog med Munden nægtede det, saa sagde dog Haanden ja, og i det øvrige vidnede Hjertet de bedrevne, men nægtede Ondskaber. Vi troede, at der var tvende Veje for et Menneske at vandre paa, den ene Vej lugtede saa yndig og behagelig for Sanserne, den anden derimod sur, bitter og ubehagelig. Begge disse Veje stødte sammen til en Bro eller Gangsti, saa smal som et Hovedhaar, hvorunder var et brændende Baal eller Ild. De, som i levende Live har ladet sig bedrage af de falske Yndigheder, har ingen Kraft til at gaa paa denne snævre Sti, men falder ned i Ilden. De derimod, som ha r foragtet disse Vellyster og har levet uden Samvittigheds Anklagelse, kan gaa paa denne Bro eller Sti. Vi troede, at »Alle di Alle« havde i Be­ gyndelsen skabt tvende Mennesker, en Mand og en Kvinde, hvoraf den ganske Verden ha r sit Udspring. Vi havde ikke som her opbygte Kirker; men paa vore Sabbater forsamlede vi os i et vist Hus, hvor vi øvede vor Gudsdyrkelse. Vi har Lærere, som i offentlige Sko­ ler lærer Ungdommen, men ingen ulærd maa tage eller have nogen Bog. Vi havde og nogle Personer, som kaldtes »Duccon«, det er paa Dansk Doktor; disse for­ rette Omskærelsen, som skete i det 14. eller 15. Aar; de, som var endnu uomskaarne, kaldte man »Capper«, det er en Hedning; men de, som ved Omskærelsen var indlemmede iblandt vort Folk, kaldte vi »Stammer«. Jeg blev omskaaret, da jeg var paa benævnte Alder. Vi har en stor Afsky for Fylderi og Drukkenskab, man tror, at ingen, som lever til Enden udi saadant et Lev­ net, kan vente Naade hos Qvasa, men ved saadant et Levned kommer i den Ild, som man tror at være under bemeldte Bro, hvor man tillige tror at være en Satan eller Djævel. Ægteskabs Forening bliver ved Børnenes