HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

297

Kongens Møller i Københavns Len

Kongens betydeligste Krudtforraad. Det findes nævnt 1603, og det stod dér indtil 1669, da Frederik III gav Guldmageren Borri Tilladelse til at nedbryde det. Næv­ nes maa ogsaa Farveriet ved den v. Side af Farvergade ud imod Volden, som muligt alt var anlagt 1557 og senere forlodes, dog kun for saa vidt, at det flyttedes længere ned imod Vandkunsten, saa at Husene i Løn­ gangsstræde Nr. 12 til 20 skulde ligge paa det nyere Farveris Plads. Nielsen mener, at Flytningen er fore- gaaet ca. Aar 1600, dog maa bemærkes, at der 1620—21 nævnes et nyt Farveri, opsat ved Vandkunsten, og 1621—22 et nyt Silkefarveri, som skulde opsættes paa Vandkunsten. Imellem Farveriet og Vandkunsten til­ lodes det 1620 en Privatmand at anlægge en Reberbane, medens selve Farveriet eller snarere en Del af samme 1636 skødedes til den i det følgende nærmere omtalte Johan Ettersen, der allerede 1633 havde faaet det i For­ pagtning, og 1641—42 købte ogsaa Farveren Lukas Hammer, der tidligere i flere Aar havde virket i F a r­ veriet, en Andel i samme af Kongen. Kongens Interesse for Vandkunsten indskrænkede sig dog ikke til, hvad der nu lige er fortalt. Han fore­ tog efterhaanden her flere Anlæg. Blandt disse var en Valkemølle, som han, idet der synes at have været rige­ lig Vandkraft, lod opsætte 1621—22, vel i Stedet for en ældre, som fandtes der i Forvejen og tindes nævnt 1611— 12. 1620—21 lod han bygge en Løngang eller, som den oftest kaldtes, den lange Løngang fra Slottet over Havnen til Vandkunsten. Den beskrives saaledes 1654: »Den murede Løngang rækker fra Slottets Vejrmølle over Stranden ind i Byen til Vandkunsten, som er under det meget høje Krudttaarn«. Det meste af den, saaledes som den ses paa Billedet i Pontoppidans Origines Haf- nienses af København 1618, var en for oven aaben