HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

EN KØBENHAVNSK HAANDVÆRKSSVEND PAA VANDRING.

Den senere københavnske Bogbindermester A. Nielsen havde i 1889 overstaaet sin Læretid og »af sin Mester faaet sort paa hvidt for, at han var' Svend«. Allerede som Lærling havde han — maa- ske ogsaa, fordi han hørte til en Sømandsslægt og var en Frilufts- natur — haft Rejselyst i sig og tænkt paa den Tid, da »det at tage Ranslen paa Nakken og vandre ud i den vide Verden var en saa selvfølgelig Sag for den unge Haandværker, at den, der ikke fulgte denne gode, gamle Skik, udsatte sig for at hlive set ned paa af sine Fagfæller«. Tre Dage efter at han var udlært, tog han til København for at uddanne sig videre i Faget, blev der et Aars Tid under gen­ tagen Arbejdsløshed og rejste straks efter Nytaar 1890 til Udlandet, hvor han indtil 1892 færdedes omkring i Tyskland. Schweiz og Italien. 7 Aar efter nedskrev han »i stille Aften- og Nattetimer« sine Oplevelser og Erindringer fra Rejsen. Heraf er nedenstaaende Stykke om Haandværkssvendens Vandreliv taget. a a r jeg tænker tilbage paa den Tid, der hengik under mit omstrejfende Liv paa Tysklands Landeveje, kan jeg ikke andet end glæde mig derover. Mit Raad til et­ hvert ungt Menneske, der agter sig ud i den vide Verden, er da dette: Prøv en saadan Tur, den er virkelig interes­ sant, der er adskilligt lærerigt at opnaa, og hvor mange glade Minder har man ikke bag efter. Sandt nok er der ogsaa mange Ubehageligheder forbundet dermed, men hvad har det at betyde i den Alder? Det er sandelig ingen Skade til at se Livet fra begge Sider. De, der i en Jernbanevogn farer fra Sted til Sted, ser kun Livet, som det rører sig paa Overfladen. Det skifter