HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

Københavns Havn 269 aksler, samtidig med at Kontravægtene paavirker Klap­ perne gennem Charmerer ved Klaphalernes Endepunkter. Men medens ved vore andre Klapbroer, f. Eks. Børsbroen og Frederiksholmsbroen, Kontravægtene er ophængte un ­ der Klaphalerne og under Klappernes Op- og Ilukning be­ væger sig gennem Vandet, har Ingeniør Strauss anbragt Kontravægtene over Brobanen og gennem Støtter eller Ben ladet dem hvile oven paa Klaphalernes Charmerer. For at styre Kontravægtene under Bevægelsen maa der da over Brobanen, o: over Trottoirerne, anbringes faste Opstillinger, Taarne, som det efter Strauss ’ Formening maatte være muligt at give en saadan kunstnerisk Udsty­ relse, at de sammen med de over Kørebanen anbragte Kontravægte dannede et harmonisk Hele. Fordelene ved at anbringe Kontravægtene paa denne Maade er iøjnefal­ dende ved Klapper af stor Længde og Vægt, hvor det altid vil knibe med at give Klaphalerne en tilsvarende stor Længde; Kontravægtenes Rumfang bliver væsentligt m in­ dre, end naar de er nedsænkede i Vandet, og de kan over Brobanen kontrolleres til enhver Tid. Vilde man lade Kontravægte, anbragte under Brobanen, bevæge sig i Hul­ rum i Strømpillerne, vilde disse faa meget store Dimensio­ ner og Anlægsudgiften derved vokse stærkt. Under et Besøg i Nordamerika i 1904 foranledigede jeg derfor af Ingeniør Strauss udarbejdet en Skitse efter hans System til en Bro, omtrent svarende til de herværen­ de Forhold, og paa dette Grundlag blev der derpaa af Havnevæsenet med kunstnerisk Assistance af nu afdøde E tatsraad V. Dahl erup udarbejdet et Projekt efter Strauss- Typen (dog med Klapper, der stemmede mod hinanden i lukket Stilling). Da det med Hensyn til Udgiften ikke spil­ lede nogen større Rolle, om Afstanden mellem Strømpil­ lerne var 90 eller 80 Fod, gjordes denne Afstand 90 Fod. Medens Kørebanens Bredde var 22 Fod, fik Trottoirerne en Bredde af 8 Fod paa Klapperne og llV 2 Fod paa de