HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5
Rosenborg Have 215 Plads til en Lysthave, den, som nu er Rosenborg Have. Inden Navnet Rosenborg fremkom, skelnedes der mellem Haven paa Bremerliolm og den sidstnævnte ved, at den ældre Have i Reglen findes kaldt Kongens Lysthave ved Slottet og lignende, og den nye Kongens Have her for København eller for Byen. Det Areal, som Christian IV indtog til, hvad der senere blev Rosenborg Have, var som bekendt meget større end det, som nu udgør Haven, idet baade Gar derkasernens og Eksercerpladsens Grund hørte til den og den paa den anden Side strakte sig ud over den nu værende Kronprinsessegade helt hen til det bageste af Grundene i, hvad der nu er Adelgade. Kongen betalte 300 Rdlr. aarlig i Jordskyld af Haverne til Københavns Magistrat. Som den i Bering Liisbergs »Rosenborg« afbildede Plan fra Aar 1649 angiver, var Haven som sædvanlig i hin Tid inddelt i Kvadrater og Partier, der nærmede sig denne Figur, af hvilke nogle indeholdt Blomster, andre Frugttræer og atter en Del andre Køkkenurter og Krydder- eller medicinske Urter. Der fandtes kun 1 Allé, den nuværende Kavalér gang, der gennemskærer Haven fra S. V. til N. 0 . og for hvis Ende Herkulespavillonen, den Gang kaldt det blaa Lysthus, findes. Haven og særlig dens Lysthuse, hvoraf der fandtes mindst 3 større, murede, og en Mængfie mindre, og dens Billedhuggerarbejder findes beskrevne i den oven nævnte Forfatters Bog, og der er derfor kun enkelte mindre Ting at tilføje. Som en saadan kan nævnes, at Kongen 1611/12 hos en Stenhugger paa Amager lod forfærdige 50 Sten kugler. Disse har formodentlig været anvendte til Pry delse paa Portaler og Mure som de ofte omtalte Mar morkugler fra en senere Tid.
Made with FlippingBook