HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5
206
Kvarteret ved Holmens Kanal
eller Vaaninger, og samtidig, at der er gjort Skille rum og forbedret i det gamle Admiralhus, samt at 25000 Mursten er nedbrudt af en Vindeltrappe og en stor Skorsten i den gamle Admiralgaard mellem de nye Vaaninger. Dette stemmer med, at der 1616/17 siges, at den gamle Gaard mellem de nye Boder i den gamle Have er bleven forbedret med Sten. Admiralgaarden synes saaledes efterhaanden at være bleven optagen i de nye Boder, som vil blive nærmere omtalte i det følgende, og dette bekræftes ved, at der i Grundtaksten 1661 nævnes flere Huse i Admiralgaarden. At Peder Munk i øvrigt ogsaa har haft et Hus i Kongens Have, ses af, at et saadant nævnes 1602/03, og at han maa have beholdt Ejendomsret til nogle af Vaaningerne paa Adiniralgaardens Grund, synes at frem- gaa af, at der 1630/31 berettes, at en Skipper havde købt 4 af de Vaaninger, som havde tilhørt den forrige Rigsraad Peder Munk til Estvadgaard1), og som mod V. stødte op til Kongens Vaaning, som var Holmens Ka pellans Residens. Kapellanboligen synes endnu den Gang at have været i Admiralgade. Omtalen 1574 af den lille Holm, der laa i Dybet i nuværende Admiralgade lidt S. for det nv. Hjørne af nuværende Admiralgade og Dybensgade, synes, som alt tidligere fremsat, at antyde, at Opfyldningen af Dybet da endnu ikke var naaet herhen. At Opfyldningen endnu længe derefter ikke har været fuldført, synes at fremgaa af, at der 1602/03 er betalt Savskærere for Gullandsborde, de havde skaaret paa »Dyben«, og at der 1603/04 siges, at Tømmermænd har bukket Pæle og slaaet Bolværk ved Mikkel Nebs, hvor der blev gjort Forandring ved Havnen.
*) Peder Munk var død 31. Marts 1623.
Made with FlippingBook