HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5
11
»Sorø Kloster« eller »Det gamle Stopperi«
somheden med Fjerkræfedning og begyndte at bygge og forbedre paa Gaarden, men slap kun daarligt derfra. »Til min største Skade«, skriver han i 1770, »maa jeg frem mede Mand beklage at have faaet Murmester Høstmark til at arbejde for mig«. Høstmark har ikke selv passet sit Arbejde, men har i dets Sted haft slette Folk, som enten ikke har forstaaet at arbejde eller og i Fuldskab fordærvet Arbejdet. En Skorsten har maattet omgøres, og en Altan er ikke bleven gjort færdig, skønt Murmeste ren havde faaet sin Betaling forud, dels 66 Rdlr. i Penge, dels for 28 Rdlr. Fedevarer fra Percins Stopperi. »Og da jeg nu er en fremmed Mand, som ikke har Forstand eller Evne til at indtale min Ret«, saa henflyr han altsaa til Magistraten i Haab om Beskyttelse mod saadan Over last og intenderet Forurettelse. Magistraten lod da af holde en Synsforretning over det udførte Arbejde, og det viste sig, at Percin havde god Grund til sine Klager. Men hans Virksomhed vilde ikke trives, og i 1771 gik han fallit. Gaarden blev af Skifteretten udlagt til den før nævnte Christoffer Nelling jun., der altsaa under de skiftende Ejere stadig har haft Penge staaende i Ejen dommen. Percin var den sidste, som drev Kapunstopperi i denne Gaard, men endnu mange Aar efter hans Tid vedblev den at gaa under Navnet »Det gamle Stopperi«. 3. T o b a k s f a b r i k k e n F r i h e d e n . Christoffer Nelling junior nævnes i de Aar, han ejede Gaarden, som Registrator, senere Fuldmægtig i Rente kammeret og Bogholder. Han døde i 1796 som Kammer- raad. Men allerede længe forinden havde han skilt sig af med Gaarden; og et Par entreprenante, men temmelig uheldige Forretningsmænd, som derefter fik fat paa den, beredte den i nogle Aar en meget omtumlet Tilværelse.
Made with FlippingBook