HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

159

Fra de 32 Mænds Fornedrelsestid.

lode begære, og af Deres Kongelige Højhed naadigst blev be­ vilget, imod vores Ønske og Formodning kunde have tildraget os Deres Kongelige Højheds Misbehag. Vi forsikre at det mindste unaadige Blik af vores milde Konges og Herres Søn, Tronens Arving og Rigernes Haab, saarer os meget dybt, saa meget mere som vi ere os selv bevidste at vi nu og aldrig vidende kunde foretage os noget hvorved vi kunde fortjene det. Vi befrygte at Deres Kongelige Højhed ved denne eller nogen anden Lejlighed kunde være bleven vedbragt ufordel­ agtige Forestillinger om os, som de der med Uvilje efterkomme Hans Kongelige Mts allernaadigste Befalinger. Imidlertid er dette saa langt fra Sandheden at den blotte Tanke derom foraarsager os Afsky, hvorom Deres Kongelige Højhed sikker- ligen var bleven overbevist, naar Tid og Omstændigheder ved Audiensen havde tilladt os at forklare os omstændeligen; og ligeledes at ingen Nødvendighed eksisterede til at betage os vores Sal, da Politiretten ved Mageskifte med Raadstueskriver- kontoret havde kunnet faa tre rummelige Værelser i Suite og dermed været meget vel tjent. Vi undlader her, efter Deres Kongelige Højheds naadige Befaling, alle Forestillinger 0111 Sagen selv som gav Anledning til at begære Audiensen, og dette vores underdanigste Andra­ gende har alene til Hensigt at forestille os for Deres Kongelige Højhed saaledes som vi virkelig ere, nemlig som vores aller­ naadigste Konges tro og lydige Undersaatter. Og til at bestyrke dette Andragende maatte det alene naadigst tillades os at anføre, at Audiensen blev begært da Tiden til den Kongelige Befalings nøjagtige Opfyldelse endnu ikke var udløben, saasom Forordningen i Politiretten først Dagen derpaa den 1. Augusti skulde tage sin Begyndelse, og Nøglen til Salen blev endnu den 31. Julii til Politimester Etatsraad Flindt overleveret. Og dette Skridt, nemlig at begære Audiensen, var endog bleven efterladt naar Sagen ikke desformedelst havde forekommet os at være af nogen Vigtighed, at vore Forfædre og vi med lovlig Adkomst have besiddet den ommeldte Sal til Ejendoms Brug i 134 Aar, og hvorfore vi have anset os plig­ tige den til vore Efterkommere at overlevere.«

De 32 Mænds Forsamlingssal laa paa anden Sal i Raadhuset ud mod Gammeltorv. Skønt Nøglen, til Salen