HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

136

Krigergraven paa Garnisonskirkegaard.

der ogsaa af Skønhedshensyn blev gaaet saa skaansomt frem som muligt over for Beplantningen, — det var jo lige i Rosernes skønneste Blomstringstid. Det viste sig hurtigt, at Mandskabets Bespekt over for deres døde Kammerater desværre kun var saare ringe, og da det ikke var ualmindeligt, at Arbejdets daglige Fremadskriden blev fulgt med bevæget Interesse af Folk, hos hvem Krigsaaret endnu var i frisk Minde, blev vi Befalingsmænd nødt til at indskrænke Mandskabets Ar­ bejde til det egentlige Gravearbejde, saaledes at det, saasnart det havde fjernet den sidste Jord fra Kistelaaget, blev sendt bort fra Graven, hvor vi da selv personlig overtog den Del af Arbejdet, der bestod i at aabne Ki­ sterne og opsamle Benene, hvilket sidste blev gjort saa samvittighedsfuldt, at selv de mindste Ben blev talt, for at intet skulde blive glemt. Som Regel var Kistelaagene sunket ned i Kisterne, hvad der selvfølgelig i en betydelig Grad vanskeliggjorde Optagelsen. Kisternes Bunde og Sider var derimod sta­ dig hele, undertiden forbavsende friske, hvad der da ogsaa foranledigede os til at benytte en Del af Bræd­ derne herfra til dermed at beklæde den store Gravs Bund og Sider, saaledes at Benene paa den Maade og­ saa fremtidig blev holdt adskilt fra den dem omgivende Jord. Af Levninger fandtes som Regel kun selve Skelettet; kun hvor Jorden paa enkelte Steder var fugtigere, kunde det være i en mindre Grad fortæret, i hvilket sidste Til­ fælde der blev sørget for, at bele Kistens Indhold blev taget med. Paa flere Skeletter saas det tydeligt, at der var foretaget Amputationer; til Gengæld var det ikke ual­ mindeligt at finde overflødige Rester af Arme og Ben; saaledes fandtes der i en enkelt Kiste en Underarm med Haand samt en 5 — 6 kortere eller længere Stykker af Ben. Det vakte i Begyndelsen nogen Ubygge, at der