HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

129

Krigergraven paa Garnisonskirkegaard.

mandoet er aldeles uøvet i dette Arbejde, følger deraf, at denne Rensning og Istandsættelse af bemeldte Grav­ steder bliver meget mangelfuld«. I November 1883 gen­ tager Graveren i en Skrivelse til Kirkeinspektionen sin Klage over Frijordskirkegaardens lidet anstændige Ud­ seende. Disse Graves Udseende har dog næppe altid været saaledes, som de bliver skildrede af Graver Beckmann, og det er i saa Henseende betegnende, at hans første Klageskrivelse er fra 1882, thi netop i 1881, den 25. Januar, var en Mand afgaaet ved Døden, der i en lang Aarrække af Pietetshensyn aldeles uegennyttig havde bragt store personlige og pekuniære Ofre for at passe og vedligeholde de nævnte Grave, ligesom det ogsaa var ham, der i sin Tid havde forfærdiget og senere tro­ lig vedligeholdt de omtalte Trækors over de af de faldne, hvis Slægtninge ikke havde haft Raad til at anbringe nogen Navneplade paa Graven. Denne Mand var Rilledskærer Henrik Julius Møen. Hans Uegeni^tte over for disse Grave ses maaske aller­ bedst deraf, at det ikke ha r været muligt ad officiel Vej at faa noget at vide om hans Forhold til dem; til Gen­ gæld gaar der Mand og Mand imellem en Mængde For­ tællinger om ham. Møen var født den 14. September 1802 i Nyboder, og det er ogsaa herudefra, jeg første Gang ha r hørt ham nævne; han skal være kommen i mine Bedste­ forældres Hjem der, og min Moder skildrer ham fra disse Resøg som en stor Tusindkunstner, der ved sine ekstravagante Paafund og morsomme Ideer var i Stand til at holde et helt Selskab i Aande. Allerede som Barn skal han have været meget kunstfærdig, i en Alder af kun i 2 Aar spillede han til Baller og Gilder, og i sit 17. Aar var han endog Sanglærer ved en større Skole. Efter i nogle Aar at have været til Orlogs blev