HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5
121
Hans Blasen i Pæretræet.
vi, at han beholdt Stillingen indtil sin Død, og fra samme Kilde ved vi, at han havde sin Gerning paa Vejerhuset, der laa for Enden af Naboløs, altsaa lige i Nærheden af hans Hjem. I Aaret 1717 købte han, som alt sagt, Ejendommen, og den beboede han endnu 1728, da den skæbnesvangre Begivenhed, der ødelagde saa store Dele af Byen, ogsaa skrev det sidste Træk i den gamle Ejendoms Saga. Den synes ikke egentlig at være bleven et Rov for Luerne, men derimod at være blevet nedrevet for at standse Ildens videre Udbredelse. Rei s e r1) fortæller ganske vist, at »den heele Gade Mags- Stræde med den store Bygning som er nu Assistenz- Huuset, ligeledes den heele Side ved Canalen brendte reent af«. Men dette skal neppe forstaas ordret, thi efter en anden Beretning2) var Forholdet dette: »Her laa i Snaregade en stor grundmuret Ejendom ud til Stranden paa samme Grund som det nuværende Assistenshus, tilhørende Etatsraad, Borgmester Berregaard. Hvis denne Bygning kunde blive bevaret, nærede man et godt Haab om at kunne frelse Vejerhuset og hele Husrækken hen til Højbrostræde, hvorfor det blev besluttet at nedrive de omliggende Smaabggninger (hvorved Slagteboderne og en Del af Vejerhuset gik i Løbet) og sprænge et ligeoverfor liggende utændt Hus. Til alt Uheld gjorde imidlertid de i det nævnte Hus indlagte Krudtfade »ingen Effect«, af den simple Grund, at man havde glemt »at anlægge en brændende Lunte derhos«, og som Følge deraf turde ingen komme Huset nær, før Ilden var naaet saa dybt, at Explosionen fandt Sted. Men før dette Tidspunkt indtraadte, var Berregaards Hus blevet angrebet, saa at det ikke stod til at redde«. ,
*) O. Nielsens Udgave af Reisers Beskr. over den Mærkværdige og meget Fyrgterlige Ildebrand. S. 45. 2) Bruun, Kjøbenhavn II. S. 602—03.
Made with FlippingBook