HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

116

Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.

bruger Kirkegaarden om Sommeren lil at tørre Klæder paa«. Da Kirkegaarden blev nedlagt, brugtes hele Pladsen til Udvidelse af Høtorvet og brolagdes (Rpr. w/a 1761 og 28/ i 2 1762), og det var til denne Plads, at Kagstryg­ ningen og Brændemærkningen blev henlagt (»Fra Arkiv og Museum« II p. 172 og 174). Under Forhandlingerne i 1757 anmodede Vartovs Direktion om at faa anvist den nye Plads saa nær som muligt, lige uden for Vesterport, da det var for bekoste­ ligt for Hospitalet at bringe Ligene ud paa Nørrebro. Men Magistraten maatte svare, at det kunde ikke lade sig gøre; den havde allerede for to Aar siden selv fore- slaaet at flytte Kirkegaarden ud paa Vænget uden for Porten ved Contrescarpen (Glaciet), men da Komman­ danten, General Numsen, havde erklæret, at Pladsen ikke kunde faas, da den skulde bruges til Fæstnings­ værker, havde den foreslaaet, at denne Forflyttelse saa- vel som de andre Assistenskirkegaardes inde i Byen op­ sattes til bedre Tider (Kpb. 2%o 1755). Skønt Skridtet langtfra blev gjort helt ud (først 1805 blev det forbudt at begrave i Kirkerne, og 1851— 53 nedlagdes alle indenbys Ivirkegaarde), kom disse bedre Tider altsaa meget snart. Hvad der maaske' ikke var gaaet op for een eneste i 1711, og hvad i alt Fald ingen havde turdet sige dengang, havde nu allerede i flere Aar staaet klart for Byens ledende Mænd. Paa Foranledning af Magistraten udstedtes 26. Maj 1757 følgende kgl. Forordning: »Af Eders til os under 2. hujus indgivne allerunder­ danigste Forestilling har vi ladet os referere, at de fleste af vor kgl. Residensstads Kirkers Assistenskirke- gaarde, der ligger hist og her mellem Husene, næsten ganske skal være overfyldte med Lig, saa at der