HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

114

Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.

været af en ret teoretisk Natur, om end den var et ypperligt Argument til at faa Magistratsprisen trykket ned. Tlii allerede i April 1762 lejede det en Del af Grunden for 3 Aar ud til Overgraver Caspar Villads, for at han kunde anlægge et Drivhus, og vel betydedes det ham lidt senere, at han havde lagt Beslag paa for meget af Grunden, og at han ikke maatte indskrænke den Plads, der var givet Lemmerne til Rekreation; men da Lejemaalet var udløbet, solgte man i Decbr. 1765 den vestlige og største Del af Grunden, 2844 □ Al., til Smedemester Peder Lundberg i Nørre Voldgade, og 1787 bestemtes det endda, at kun Forstander og ældste maatte have Andel i Haven bag Plejehuset, og at de hver skulde bidrage aarlig til Lysthusets Vedligeholdelse1). VI. Vartovs og Vajsenliusets Kirkegaard laa paa den nu ­ værende Raadhusplads ud for Vartov — hvor de to smaa omgitrede Plæner nu er — mellem daværende Sønder- voldstræde (Vester Voldgade), Farvergade, Gaden ud mod Volden og Høtorvet (Halmtorvet) eller Vestertorv. Det var altsaa den eneste af Kirkegaardene, der laa helt frit. Den var anlagt omtrent samtidig med, at Vartov flyttedes til sin nuværende Plads i 1666 eller maaske noget senere2) og var fra Begyndelsen kun bestemt for Hospitalet, men 1728 udvidedes den mod Øst med en Del af Høtorvet, idet Vajsenhuset efter dets Anmodning

') Se 4. Hovedb.

og u /s 17(52 og 5. Hovedb. 16/is 1765 og 0/12

1787. 2) I 1682 blev »den øde og ubebyggede Plads fra Vesterport og hen til Vartov« bevilget Byen til Høtorv (Kbhvns. Dipl. VII p. 10). Efter dette skulde man tro, at Kirkegaarden dengang endnu ikke var anlagt