HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro. 109 sin Formand Gram ikke havde fundet Reverser eller andre Dokumenter angaaende Laager og Udsigter, men maaske var saadanne Papirer forkomne efter Branden 1728 (da hele Kvarteret omkring Kirkegaarden gik op i Luer). At de er gaaede tabte, er vel sikkert nok, men det maa være sket senere, da det var omkring 1750, at Patronatet skred ind mod Naboerne ved Linden ligesom ved de andre Ivirkegaarde. En af Naboerne, Komman­ dør i Marinen Jørgen Frederik Leegaard (sikkert ikke den samme, som i sin Tid boede i Borgergade), der ejede Huset paa den ene Side af Indgangen nærmest Slippen, var dog blevet begunstiget netop af Anchersen, idet han 1756 fik overladt et Stykke af Kirkegaarden ved sit Baghus mod en aarlig Afgift af 4 Rd. Da Grunden skulde sælges, vilde Leegaard købe dette indhegnede Stykke tillige med Portrummet, som og- saa var .blevet benyttet til Begravelser, et godt Vidnesbyrd om, hvor overfyldt Kirkegaarden har været. Men her fik han en slem Konkurrent i Premierlieutenant Carl Philip v. Holck, der ejede Huset paa den anden Side af Indgangen, og Enden paa det blev, at de fik hver Halvdelen af Portrummet. De to fik i det hele Broder­ parten af Arealet, det øvrige fordeltes i smaa Parceller til Husejerne i Slippen og Aabenraa. Hist og her i Raadstueprotokollerne er der dog Vid­ nesbyrd om Smaafolks Misfornøjelse med den Maade, hvorpaa man for frem paa Kirkegaarden. I 1759 (Rpr. 15/s) klagede nogle, der havde Begravelser derinde, over Tømrermester Jens Christensen Ruus, som havde ind­ kørt og tilhugget Materialer til Mølleredskaber; han havde rammet Pæle tværs gennem Kisterne og ruineret Gravene. Det var unægteligt et stift Stykke, saa meget mere som han slet ikke var Nabo, men boede et godt Stykke derfra i Gotersgade. Efter en Undersøgelse af Politime­ steren blev det paabudt ham at gøre Gravene i Stand