HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

81

Øster Kvarter, Nikolaj Rode.

op til Ærkebiskoppens Gaard. Saavel af Biskop Byrges (Stifterens Efterfølgers) Brev som af Udsagn fra Borg­ mesteren og Raadmændene, erfarede de, at Gaarden skulde ligge aaben mellem 3 af Byens Stræder, og der­ for udtalte de, at det var klart, at Huset, der var byg­ get tæt Vest for og under Tagskæget til Ærkebiskoppens Gaard, maatte være opført paa Byens Adelstræde (nu Admiralgade), hvor Menigmands Vej havde været fra Arilds Tid. Da dette Hus, der endog spærrede Æ rke­ biskoppens Vinduer, altsaa var ulovlig opført og desuden var Ærkebiskoppen til Hinder, baade ved paakommende Ildebrand og ved mulige Angreb af Ildesindede, blev der afsagt den Kendelse, at det med rette burde afbrydes og Gaderummet være frit, som det altid havde været1). Muligt ha r det været det samme Hus, som Peder Bød­ ker 1511 gav Præsten ved det af ham stiftede Set. Mau- ritii Alter i Nikolaj Kirke; thi det beskrives som liggende næst op til Ærkebiskoppens Gaard2). En anden Gaard, der i alt Fald med Hensyn til Ælde havde Forrang for Ærkebiskoppens, var den saa- kaldte Østergaard, der laa i Nærheden af Stranden ved Indløbet til Dybet, idet den alt nævnes 12983). O. Nielsen udtaler den Formening, at den kan have været en gam­ mel Kongsgaard, der var Bolig for Kongens Foged, som havde Tilsyn med Markedet og dér passede Kongens Interesser. 1328 nævnes den som en Avlsgaard til Slottet4), ca. 1370 i Jordebogen, og det fremgaar af den Omtale, den her faar, at den laa ved Nikolaj Kirkegaard5). Der var tillige ved den en stor ubebygget Plads, der naaede lige til Østergade. Ifølge de Oplysninger, der er fremsatte af Ramsing3), synes Gaardens Jord 'oprindelig at have strakt sig paa ') Dipi. 1, 292. ~) Dipi. IV, 317. 3) Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskrivelse I, Kbh. 1877, 21. 4) Dipi. I, (18. 5) Nielsen, 1. c. I, 21. °) Ramsing 1. c. II, 576.