HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

46

Fattigvæsens-Planen af 1799

og forøget; der er ansat flere Læger, og deres Løn er for­ højet; den første Læge bliver her, ligesom ved de andre Hospitaler, betragtet som Inspektøren sideordnet, ikke længer som hans underordnede. Der er indrettet Bade, Rednings-Anstalter for livløse og Rensnings-Værelser for alle indkomne syge, saa at de rene kan indlægges i Syge­ stuerne; der findes afsondrede Værelser for smitsomme syge, Bagerovne og Røgnings-Anstalter, for at Inventa­ rium og Klæder, som maatte være smittede, kan renses, Indretninger, som forhen savnedes. Ogsaa i dette Hospi­ tal sørges der nu for Orden, Renlighed, fri Luft, tilbørlig Pleje og Arbejde for de syge, som kan arbejde. Mangor var død allerede i 1801; men Bårens roser ham ud tryk ­ kelig for den Del, han havde i Fremskridtene paa de fat­ tiges Hospital. Og Bårens selv lod sig efter sin Død be­ grave paa Almindelig Hospitals Kirkegaard, symbolsk midt iblandt de fattige. 9. Afsnittet om Forseelser og Straffe indskærper Fo r­ budet mod Betleri, fordi dette ikke kan forliges med en planmæssig Fattigforsørgelse. Straffen derfor har hidtil været noget mildere for Almisselemmer, der betler, end for andre. Det er der ingen Mening i: de faar jo nu det nødvendige uden at behøve at betle. Lighed for Loven! Tvangsarbejde bør være fælles Straf for alle Betlere. Men skal de derfor som hidtil altid i Forbedringshuset med dets mange Slags Forbrydere, som Pladsen gør det um u­ ligt at udskille fra hverandre? Børn og gamle Folk, som der jo ogsaa kan findes blandt Betlere, dur desuden ikke til det Arbejde, Forbedringshuset maa kræve, og volder det derfor Tab. Hellere maa Fattigvæsnet se at faa et eget Tvangsarbejdshus. Det vil ogsaa passe bedst, hvor der er Tale om disciplinære Straffe, om et Slags Hustugt overfor Almisselemmer. Korporlig Straf som den, en Hus