HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

43

Fattigvæsens-Planen af 1799

mationen skal de sættes i Lære hos gode Mestre eller i anden passende Vej. Om Stiftelsen fremdeles skal være en Opfostringsanstalt, der huser Børnene, men derved ogsaa afsondrer dem fra andre, eller udelukkende en Un­ dervisningsanstalt, hvis Elever under Fattigvæsnets Tilsyn bor ude i Byen, maa staa hen indtil videre. Giver Opfostringshusets Skole Drengebørn en videre- gaaende Undervisning, maa der konsekvent oprettes en lignende Skole for Pigebørn, til en Begyndelse muligvis med et mindre Antal Elever, der efter Tid og Omstændig­ heder kan forøges. Formaalet med den skal være at give dem en Undervisning, der kan gøre dem til dueligere Tje­ nestepiger og Husmodre, f. Eks. ved som Tillæg til Resten at lære dem fin Linnedsyning, fin Vask og desl. — Be­ gyndelsen til en Tjenestepigeskole. Det mylrer overho­ vedet med Begyndelser. Mange af dem slaas ned i det næste Aarhundredes første Halvdel med dens romantiske Foragt for det praktisk nyttige. 8 . Fra Børnene gaar Forhandlingerne over til de syge. Her er Mangor Manden. Det er efter Barens’ Udsagn ham, der har skrevet det paagældende Afsnit af Planen og Be­ tænkningen. Den fastslaar først, at en rigtig ordnet Syge­ pleje »altid og overalt« er bleven anset for en vigtig og væsentlig Del af Fattigforsørgelsen: den fattige, der tillige er syg, lider jo dobbelt, og idet man modarbejder Syg­ dommen, modarbejder man Fattigdommen. Men hvor skal den syge plejes, paa Hospitalet eller i Hjemmet? Hospitalet giver den syge under mere omfattende Kon­ trol bedre Ophold, stadigere Hjælp, mere passende Kost; paa den anden Side er der Tilfælde, hvor den syge af huslige Forhold nødes til at blive i sit Hjem eller trods Sygdommen kan besørge sit Arbejde, ikke at tale om, at