HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

36

Fattigvæsens-Planen af 1799

Canipe og deres filantropinske Meningsfæller og Medar­ bejdere. Om Legemsøvelserne udtaler Planen sig i yderste Korthed — nogen sagkyndig Repræsentant for den Side af Opdragelsen synes ikke at være taget med paa Raad. Der staar kun, at de skal »bidrage til den Styrke, Smi­ dighed og Behændighed, som i den arbejdende Klasse ere nødvendige og nyttige«, og at Drengene skal lære at svøm­ me. Men Arbejdet for Gymnastikkens Anerkendelse som Uddannelsesmiddel var ogsaa af ganske ny Dato. Netop i 1798 stiftede den 21aarige københavnske Student, Skræd­ dersønnen Franz Nachtegall, Gymnastikkens første Apo­ stel i Danmark, paavirket af Tyskeren Gutsmuths Bog fra 1793: »Gymnastik fiir die Jugend«, et gymnastisk Selskab i København og blev Aaret efter Gymnastiklærer ved det første Institut i Danmark, der indførte Faget, Hofpræst Ghristianis paa Vesterbro. Han forstod at vinde Folk for Sagen og blev den ledende Kraft, det skyldtes, at Danmark i den første Tredjedel af det 19de Aarhun- drede betragtedes som det Land, der paa Gymnastikkens Omraade indtog den første Plads i Europa. Gutsmuths Bog har herhjemme været kendt af andre end af Nachte­ gall; den var oven i Købet tilegnet den danske Kronprins Frederik, »Menneskerettighedernes Forsvarer ved Bælt og Senegal«. Fattigdirektionens Medlem V. K. Hjort paatog sig at faa den overført paa Dansk. Under Titlen: »Kort Anvisning til Legemsøvelser. E t Udtog af Gutsmuths Gymnastik«, 1799, virkede den som et Tillæg til Direk­ tionens Betænkning. Saa meget mere kunde denne da her fatte sig i Korthed. I sin Indledning til Bogen siger Hjort om de danske Købstadskoler: »Dér have Børnene endnu den Plage, at Katekismus og Lærebog, en Forskrift og en ikke sjælden mekanisk efterskrevet Cifferbog ere som oftest de eneste Genstande for deres hele Videlyst i otte Aar og derover. Skulde det vel være af Vejen, om